HOT NEWS: 'Sister Wives'-stjerne har født
Den store tv-familie fik i weekenden et nyt medlem.
Siden 2010 har tv-seerne fulgt med i livet hos Kody Brown, hans fire koner – Janelle, Robyn, Meri og Christine – og i alt 18 børn i programmet ‘Sister Wives’ (Én mand – fire koner) på TLC, og nu har familien fået endnu et medlem.
Datteren Maddie, 21, som Kody har med Janelle, har nemlig født familiens første barnebarn. Axel James Brush kom til verden lørdag den 20. maj og vejede 3855 gram og var 53 centimeter lang. Det afslører det lykkelige forældrepar over for det amerikanske medie PEOPLE, der også har fået eksklusive billeder af ham.
- Vi er både glade og udmattede på samme tid. Vi glæder os til at være en familie. Nu, hvor han er ankommet, ser vi frem til at vokse som en familie og sprede vores kærlighed endnu mere, fortæller Maddie og hendes mand, Caleb Brush, til mediet.
LÆS OGSÅ: ‘Sister Wives’-datter overrasker familien: Jeg er lesbisk
Lykkelige bedsteforældre
Også den nyfødte søns nye bedsteforældre glæder sig over familieforøgelsen, der blot er den første i rækken af mange.
- Det er endnu ikke helt gået op for os, at vi er blevet bedsteforældre. Det er så sjovt. Jeg kan slet ikke tro, hvor meget vi allerede elsker denne baby, siger Kody og Janelle til mediet.
Maddie og Caleb blev gift 4. juni sidste år og kan altså nu også kalde sig forældre. Det er det første barnebarn i familie, som man fortsat kan følge i TLC-serien.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Sister Wives’-datter fik sin drømmemand
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.