Foto: Krestine Havemann/SBS

HOT NEWS: Silas Holst udgiver bog

Silas Holst er en travl mand, og nu har han kastet sig ud i et nyt projekt.

Silas Holst er lige nu aktuel i serien 'Silas - mig, min mand og min kone', og derudover har han hovedrollen i musicalen 'Dirty Dancing', men det er ikke alt, hvad den dansende far har gang i. I en ny bog vil Silas sætte fokus på mobning.

- Det skal handle om mobning og trivsel og social adfærd. Der bliver selvfølgeligt også noget omkring det, at vi er en alternativ familie. Men jeg kan godt lide at give mine synspunkter videre. Det giver mig meget. Så kan folk tage det med, som de kan bruge, fortæller Silas Holst til Realityportalen.

Med en ny tilværelse som far har Silas gjort sig mange overvejelser om, hvilken opvækst han vil give til Maggie My.

- Det vigtigste for mig at lære Maggie er tolerance. Hun skal lære, at der er højt til loftet, og at der er næstekærlighed - uanset køn, farve eller alder, fortæller Silas.

LÆS OGSÅ: Ung mor vil steriliseres

Mobning af min datter

Silas har i flere år afholdt foredrag om mobning, da han selv har haft store problemer med samme emne i sin egen barndom, og han ved også, at samme problemer vil kunne ramme datteren en dag.

- Jeg tænker da allerede på fremtiden, hvad der kommer til at ramme hende, når hun starter i skole. Det fylder nok noget især i mit hoved. Men så håber jeg, at verden ser lidt anderledes ud om seks år, at der er mere plads til forskelligheder. Men ellers håber jeg bare, at jeg er rustet nok til at kunne hjælpe hende igennem det, for hun skal da nok modtage sit bavl, fortæller Silas og pointere også, at det netop også var derfor, at familien valgte at være med i programmet 'Silas – mig, min mand og min kone'.

- Vi ville gerne afmystificere de tanker, som nogen måske kan have omkring os. Vi vil bare vise, at vi er en helt almindelig familie. Dog med tre forældre, fortæller Silas.

Se 'Silas. mig og mon mand og kone' i aften kl. 21:00 på Kanal 4.

LÆS OGSÅ: Silas savner at have en familie

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.