HOT NEWS: Reality-par skal giftes

For anden gang er Nadia og Nick blevet forlovet, men denne gang blev det gjort med stil.

Netop nu er der dømt familieferie for Nadia Nyborg Johansen, som deltog i 'Fristet', og 'Paradise'-hunken Nick Bisgaard. De er på Mallorca med deres to drenge, Marius og Vincent, men nu er ferieglæden ekstra meget i top hos den lille familie.

LÆS OGSÅ: Paradisoer afslører: Vi har haft sex

Nick har nemlig overrasket Nadia med det helt store spørgsmål, afslører hun på Instagram.

- Mit livs største ja. Tak for dig og for det meste perfekte frieri, jeg kunne have ønsket mig. Elsker dig og glæder mig til at tilbringe mit liv med dig og vores dejlige drenge, skriver Nadia til et billede af den smukke, klassiske guldring, som Nick har været på knæ med.

Ved at blive afsløret af sønnen

Familien nyder deres første charterferie i seks år, og Nadia havde slet ikke lugtet lunten, at Nick havde en overraskelse i ærmet, selvom hans opførsel havde været lidt mistænksom, og han var lige ved at blive afsløret i sine planer af deres 5-årige søn, Marius.

- I går, da jeg sad på terrassen med Marius på skødet og kiggede ud over udsigten, så sagde Marius pludselig "Mor, hvornår spørger far egentlig, om I skal giftes?", så sagde jeg, at det måtte han jo spørge far om, for det anede jeg ikke. Så gik han hen og spurgte ham, og så sagde Nick ikke rigtig noget, han gik rundt med Vincent på armen, og så gik de nedenunder. Han havde overhovedet ikke fortalt Marius noget, og der havde lige været en luftballon, hvor Marius havde spurgt, om det var en mig og Nick havde været i, og så synes Nick åbenbart, at der var mange tegn på, at det skulle være nu, fortæller Nadia og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Tidligere Miss Paradise er blevet bodybuilder – kan I kende hende?

- Så gik ham og Vincent nedenunder og fandt ringen, og så lige pludselig stod han der med Vincent på armen og Marius ved siden af sig, mens jeg havde siddet og kigget udover det hele. Så sagde han, at han havde jo i sin tid spurgt, om vi skulle være kærester på en ferie - vores aller første ferie på Rhodos, da vi var nede og gå på stranden, og så synes han, at vores historie var jo startet på en ferie, og nu kunne han godt tænke sig, at vi tog den videre, og at han elskede mig, og så gik han ned på knæ med Vincent på armen, og så stod Marius ved siden af med den fineste ring, og så spurgte Nick, om jeg ville gifte mig med ham.

Nadia kunne ikke holde tårerne tilbage, så det tog hende lidt tid at få åbnet æsken ringen, men hun fik sagt ja, og hun er ikke i tvivl om, at det kunne ikke have været bedre, selvom det faktisk ikke var helt det frieri, Nick havde planlagt.

LÆS OGSÅ: Lenny om 10 år yngre flirt: Ikke glad for mit liv i rampelyset

- Han ville have gjort det om aftenen, når vi havde puttet børnene, men han syntes egentlig, at det var endnu mere perfekt, at de fik lov til at være med til det, og så var han stolt over at kunne vise vores drenge, hvad ægte kærlighed var, fortæller Nadia.

For sønnen Marius gik der da også allerede bryllupsplanlægning i den med det samme, for han har tit spurgt ind til, om hans forældre ikke skulle giftes, og kort efter frieriet begyndte han at snakke om, hvor meget han glædede sig til, at de skulle giftes, og han glæder sig allerede til at skulle have fint tøj på i kirken og at sesin mor.

LÆS OGSÅ: Tv-optagelser forhindrer Lenny i at blive pølsemand

Kørte 400 km for at få tilladelse til frieri

Det er ikke kun Marius, Nadia og Nick, der glæder sig over forlovelsen, også hjemme i Danmark hos Nadias forældre er der stor glæde, for ikke alene havde Nick hørt efter i timen og købt præcis den ring, Nadia drømte om, han havde også spurgt hendes far om lov

- Jeg kunne ikke forstå, at han ikke kom hjem fra arbejde i fredags, han spurgte lige pludselig, om jeg ikke kunne hente Marius, det plejer han altid at gøre, og så sagde jeg, at selvfølgelig kunne jeg det. Men det viste sig så, at han havde kørt de der 400 kilometer op til Aalborg og tilbage igen, fordi han ville køre op og spørge min far først, inden han friede, om han måtte have lov til at fri til hans datter, fortæller Nadia og fortsætter:

- Han havde købt en fodboldtrøje til min far med Messi på, fordi han mente, at Messi signalerede loyalitet, så han havde gjort det på den helt rigtige måde. Det ringede min far også og sagde, at han var meget stolt over, at Nick ligesom havde gjort det med stil og sørget for at få spurgt om min hånd. Det var ret sødt.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-babe jubler: Sådan blev jeg reddet af Geggo og Cengiz

Har været forlovet før

Den opmærksomme læser vil måske studse over, at Nadia og Nick, som har dannet par i syv år, pludselig bliver forlovet. Det er nemlig ikke første gang, de bliver det. Den 11.12.2013 blev Nadia og Nick nemlig forlovet for første gang, men der er stor forskel på dengang og nu, fortæller Nadia, som aldrig nåede til at planlægge bryllup sidste gang, de blev forlovet.

- Det var ikke sådan noget nede på knæ, det var simpelthen med Marius inde i maven, og så snakkede vi om, hvad køber manden, når damen har født, og så var det op til jul, og vi skulle til at købe julegaver og alt sådan noget, og så sagde jeg, at vi også bare kunne købe en ring til mig i stedet for. Så gik vi op og købte en ring og fik hans navn skrevet ind i den, fortæller Nadia og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Paradise’-par forlovet: Friede på den vildeste måde

- Det var ikke sådan, vil du gifte dig med mig, vi købte en ring og tog ud og spiste, men jeg havde sagt, at hvis vi nogensinde skal giftes, så skal du fri til mig, og det har du aldrig gjort. Det var han helt enig i, at han skulle.

Som sagt så gjort næsten syv år senere, og denne gang bliver det en forlovelse med bryllup og det hele, understreger Nadia, som dog lige skal nyde resten af ferien med familien først. Men hvis det står til sønnen Marius, går planlægningen af bryllup nok i gang allerede.

Se den smukke ring og billeder af hele familien herunder på Nadias Instagram, hvor man kan følge hende og dem alle frem mod brylluppet.

LÆS OGSÅ: Efter bruddet: ‘Paradise’-par dater igen