HOT NEWS: 'Paradise'-hunk er blevet far

'Paradise Hotel'-deltageren kan næsten ikke få armene ned, han er nemlig blevet far for første gang.

I sæson 10 af 'Paradise Hotel' gjorde Kristoffer Due et ihærdigt forsøg på at charmere pigerne, da han kom ind på hotellet. Det gik ikke så godt, men nu har han for alvor fået held med pigerne. I går blev Kristoffer og kæresten Kathrine Juul Brønnum forældre for første gang.

- Så kan vi endelig kalde os forældre til en smuk pige på 54 cm og 3960 gram. Hun kom til verden 20/10 kl 13:11, skriver Kristoffer i et opslag på Facebook, og overfor Realityportalen uddyber han:

- Fødslen gik helt, som den skulle. Det tog dog 13 timer, inden den lille fis var ude. Men hun er sund og rask, og vi har det alle tre helt perfekt, så vi smutter snart hjem og hygger derhjemme.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Kristoffer: Kæresten ventede der hjemme

Den lille familie er stadig indlagt, men de forventer at kunne komme hjem inden længe med datteren, som skal hedde Chemilla. Se billeder af den smukke lille pige og hendes forældre i galleriet øverst i artiklen.

Kristoffer og Kathrine har været kærester, siden Kristoffer kom hjem fra 'Paradise Hotel'. Skæbnen ville det nemlig sådan, at de mødte hinanden fire dage inden, Kristoffer tog til Mexico, og så ventede Kathrine på ham hjemme i Danmark. Så da Kristoffer kom hjem, tog han direkte fra lufthavnen og hjem til Kathrine, og de to har været sammen lige siden. Læs mere om, hvordan parret mødte hinanden her.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Kristoffer: Derfor lagde jeg an på pigerne

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.