HOT NEWS: Lækker 'Paradise'-babe på forsiden af M!
Hun vandt 'Paradise Hotel' i 2012 og har siden braget igennem som model, og nu kan hun også prale af at pryde forsiden af det kommende nummer af M!
23-årige Tina Maria spillede spillet på ‘Paradise Hotel’, da hun deltog i det populære realityprogram tilbage i 2012. Og den smukke pige endte også med at løbe med både pengene og æren. Men da kameraerne slukkede forsvandt ‘Paradise’-pigen.
For Tina Maria lagde hurtigt tiden i Mexico bag sig og har sidenhen fokuseret på sit studie, sin blog samt sit job som model. Og det hårde arbejde har båret frugt, for den smukke blogger pryder nemlig forsiden på M!, som lander i butikkerne på søndag.
-Jeg synes faktisk, at billederne er blevet rigtig gode. Det er lidt underligt at se sig selv på den måde, men jeg er meget tilfreds, siger Tina Maria til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Tina Maria brager igennem som model
Havde sine tvivl
Da Tina Maria blev spurgt, om hun kunne tænke sig at pryde forsiden af M!, sagde hun ikke ja med det samme.
-Jeg gjorde mig mange tanker om, hvorvidt jeg havde lyst til at medvirke. Jeg er ikke den typiske forsidepige, men jeg tænkte, at så længe både min kæreste og jeg kan stå inde for det, så kan der ikke ske noget ved det, forklarer hun og tilføjer:
-Jeg trængte også til, at der skulle ske noget nyt, og derfor sagde jeg ja.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Mascha Vang på forsiden af M!
Meget selvkritisk
Der hersker ingen tvivl om, at Tina Maria er en smuk pige. Men selv har hun svært ved at forholde sig til sit udseende.
-Jeg synes, at det er enormt svært at sidde og sige, at jeg er lækker. Jeg kan vælge de første 1000 piger, som jeg mener er langt pænere end mig, siger hun og fortsætter:
-Jeg tror bare, at man altid vil være langt mere kritisk, når det kommer til ens eget udseende. Men jeg er da taknemmelig over, at nogen synes, at jeg er en pæn pige.
De smukke billeder kan nydes, når M! lander i butikkerne på søndag.
LÆS OGSÅ: Tina Maria om 'Selvoptaget': Sådan kommer man videre
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.