Annika Aakjær: Den 35-årige sangerinde, som blandt andet synger med på titelsangen "Stjernestøv" fra DR-julekalenderen "Julestjerner" fra 2012, er også med i den nye sæson af "Toppen af Poppen". (Foto: Sara Gangsted/TV 2)
Lis Sørensen: Den 62-årige hitsangerinde er med, når TV2 blænder op for ottende sæson af "Toppen af Poppen". Lis Sørensen glæder sig til at opleve, hvordan de andre kunstere tolker hendes sange, selvom hun endnu ikke ved, hvilke sange, de kaster sig over – hun er dog sikker på, at hun får svært ved at holde tårerne tilbage. – Det bliver fuldstændig mindblowing. Jeg tror, jeg vil blive meget rørt over nogle af sangene. Mange af dem har et meget stærkt følelsesmæssigt afsæt for mig. Enten da de blev lavet, da jeg indspillede dem, eller fordi jeg tænker på, hvad de er blevet til, siger hun til TV2 (Foto: Michael Stub)
Silas Bjerregaard: Seerene kan også se frem til, at Turboweekend-sangeren Silas Bjerregaard skal give sig i kast med at tolke på de seks andre danske stjerners sange. Han er nemlig også klar til "Toppen af Poppen". (Torben Christensen/TV 2)
Søren Sko: Den 54-årige hitmager bevæger sig ud i et nyt musikalsk eventyr, når han sammen med de seks andre danske musikere drager til et sted i Syddanmark, hvor de skal fortolke hinandens sange (Foto: TV 2)
Thøger Dixgaard: Han har de seneste tre år markeret sig som en af del af toppen på den danske popscene med landeplager som "Blød Inden I" og "Former", og nu er Thøger Dixgaard klar til at indtage TV 2 (Foto: Rasmus Weng)
Claus Hempler: 48-årige Claus Hempler er også med på ”Toppen af Poppen”-holdet i år. Han er nok bedst kendt som frontfigur i light rock-bandet Fielfraz, der havde sin storhedstid i 90’erne, og senest har han sunget titelsangen ”Ride Upon Time” til dramaserien ”Herrens Veje” på DR1 (Torben Christensen/ Ritzau Scanpix)
Pernille Rosendahl: Den 46-årige sangerinde havde egentligt trukket sig fra mediernes søgelys for at fordybe sig i sin solokarriere, men til efteråret er hun tilbage på skærmen i "Toppen af Poppen". Pernille Rosendahl har fortalt til TV2, at Lis Sørensens medvirken var en stor grund til, at hun sagde ja til at medvirke, da hun altid har været stor fan af hende (Foto: Klaus Bo Christensen)

HOT NEWS: Her er hele 'Toppen af Poppen'-holdet

Se hele "Toppen af Poppen"-holdet i artiklen.

Til efteråret blænder TV 2 op for en ny omgang 'Toppen af Poppen', hvor en række kendte danske musikere fortolker hinandens sange.

Nu er hele holdet offentliggjort, og du kan glæde dig til at se Lis Sørensen, Søren Sko, Pernille Rosendahl, Silas Bjerregaard, Thøger Dixgaard, Annika Aakjær og Claus Hempler i dit TV.

Du kan se og læse mere om alle deltagerne øverst i galleriet.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING & SMUGKIG: Linse klar med helt nyt program

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes afslører: Jeg har fået en abort

LÆS OGSÅ: Mascha Vang og kæresten afslører fremtidsplaner

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Realityportalen har besøgt Linse i Spanien