HOT NEWS: Er endnu en Kardashian-søster gravid?

Hårdnakkede rygter vil vide, at endnu en af de celebre søstre skal være mor.

Over de seneste år har der været vokseværk i Kardashian-klanen, hvor hele seks nye medlemmer er kommet til, og til januar dukker det syvende barn op, når Kim Kardashians rugemor føder Kim og Kanyes tredje barn. Men nu melder Jenner-pigerne sig også ind i baby-kampen, ifølge flere amerikanske sladder-blade skulle Kardashian-søstrenes yngste lillesøster nemlig være gravid.

Med sine blot 20 år vil Kylie Jenner blive den yngste mor fra den prominente reality-familie, hvis der er hold i historien. Rygterne startede efter en række billeder, hvor Kylie har løstsiddende tøj på, hvilket ellers ikke ligner hende. Derudover skulle hendes kæreste, 25-årige Travis Scott, angiveligt have fortalt om graviditeten til en fest, hvor han også fortalte, at det ville blive en pige. Det skriver TMZ.

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian og Kanye West venter en …

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Irina Olsen fortælle, hvorfor hun er stor fan af Kardashian-familien.

GALLERI: Se Kardashian-familien før de blev superstjerner

Travis og Kylie har kun dannet par siden april, og der er altså intet, der tyder på, at en graviditet ville være planlagt. Kylie skulle have termin i januar eller februar og altså være blevet gravid meget kort efter parret fandt sammen.

Flere har påpeget, at alle billederne på Kylies sociale medier, hvor hun viser hud, er gamle billeder, hvilket underbygger de amerikanske mediers historie om graviditeten.

Hverken Kylie, Travis Scott eller nogen fra Kardashian-familien har kommenteret på sladderbladenes historier.

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian betalte for kønnet på sit barn

LÆS OGSÅ: Så lidt tjener Kim Kardashians rugemor

LÆS OGSÅ: Dansk makeup artist sagsøger Kim Kardashian

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.