HOT NEWS: Endnu en populær tv-serie får nyt liv

Seerne kan så småt begynde at glæde sig til et gensyn med rumvæsenet Alf.

I fire sæsoner mellem 1986 og 1990 kunne tv-seerne følge med hos Tanner-familien, der var en helt almindelig amerikansk familie - i hvert fald lige indtil rumvæsenet ALF fra planeten Melmac styrtede ned i deres garage.

Komedieserien havde fin succes, da den første kørte over skærmen, men det var først, efter den sluttede, at den for alvor blev populær verden over. Her kunne blandt andet de danske seerne se genudsendelser af afsnittene, der siden opnåede kultstatus. Og nu er der gode nyheder, hvis du er fan af det skøre rumvæsen.

LÆS OGSÅ: Dansk realitydeltager afbryder forlovelsen: Jeg er knust

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne afbryder forlovelsen

Warner Bros TV er nemlig i fuld gang med at give serien nyt liv, efter man har set, hvordan serier som blandt andet 'Prison Break', 'X-Files', 'Roseanne' og 'Will and Grace' er vendt tilbage med stor succes. Det skriver flere amerikanske medier - blandt andet TVLine, Deadline og Variety.

Projektet er stadig på et tidligt stadie, og endnu har man ikke fundet ud af, hvad serien skal handle om, eller hvem der skal skrive den. Ifølge Variety har man flere muligheder i tankerne, men en af idéerne er, at ALF har været fanget i Area 51 siden seriens afslutning, men nu slipper han fri og oplever, hvor meget verden har ændret sig.

Warner Bros TV har ikke ønsket at kommentere oplysningerne over for medierne, men det tyder altså på, at man så småt kan begynde at glæde sig til et gensyn med det elskelige rumvæsen.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare

LÆS OGSÅ: Dansk realitydeltager viser kroppen frem efter fødslen