HOT NEWS: 'De unge mødre'-Julie har fået lejlighed

Julie og Sonny kunne ikke holde hinanden ud ret længe, og derfor har Julie fundet en ny lejlighed.

I gårsdagens afsnit af 'De unge mødre' var Julie Boraso Heinesen med eks-kæresten Sonny i IKEA, efter hun var flyttet ind til ham, da hun stod uden tag over hovedet. Men det tidligere kærestepar bor ikke længere sammen.

- Vi boede udelukkende sammen, fordi jeg ikke havde andre steder at bo. Men nu har jeg fået min egen lejlighed, fortæller Julie til Realityportalen.dk.

- Jeg er flyttet til Østerbro, og det er så lækkert. Lejligheden er ikke særlig stor - jeg vil skyde på, at den er omkring 50 m2 - men jeg synes selv, at jeg får udnyttet pladsen ret godt. Den er helt fint til mig og Melia.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Julie slår fast: Nu er det slut!

Kunne ikke holde hinanden ud

I programmet virkede det egentligt til, at Sonny og Julie kom fint ud af det med hinanden. Det gjorde de da også i starten, men lykken varede ikke ret længe, indrømmer de begge over for Realityportalen.dk.

- At bo sammen var ret turbulent. Da vi endelig havde fået styr på indretning i hjemmet, var det som om, der ikke rigtig var mere at begive sig til. Så vi kunne ikke rigtig holde hinanden ud efter få uger, selv om vi helt sikkert begge gjorde en indsats, siger Sonny.

Og det er Julie helt enig i.

- Det gik ikke så godt med at bo sammen. Vi kunne ikke rigtig finde ud af at samarbejde, som vi egentligt burde, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Sonny indtager ‘De unge mødre': Jeg er mere end en weekend-far

Aldrig mere kærester

Julie og Sonny er forældre til lille Melia, og selv om de i gårsdagens programmet åbnede op for muligheden for, at de igen finder sammen, så slår de begge fast, at det ikke kommer til at ske.

- Nej, vi er kun forældre til vores barn. Der er bestemt ingen mulighed for, at vi bliver kærester igen. Den mulighed er helt lukket. Vi er rigtig gode sammen som venner og forældre, og sådan kommer det til at forblive, siger Julie.

Det har Sonny ingen problemer med.

- Jeg tror ikke rigtig på, at vi kommer til at finde sammen som kærester igen. Der ligger ikke rigtig noget i luften, lyder det fra den unge far.

Se flere billeder af Julie og Sonny i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sonny jubler: Nu får jeg tid med min datter

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.