HOT NEWS: 'Big Brother'-Frida er gravid

'Big Brother'-deltageren har fundet kærligheden, siden hun forlod huset, og nu venter de barn.

Siden Frida Susan Møller trådte ud af 'Big Brother 2014'-huset er der sket meget. I sommers mødte hun sin kæreste, og nu venter de et barn sammen. Det er Fridas første barn, og kærestens andet barn.

- Jeg er 15 uger henne på torsdag, siger Frida til Realityportalen.dk og uddyber:

- Først den 9. februar ved jeg, hvad køn jeg venter. Så indtil nu gætter jeg bare løs. Den ene dag tror jeg på en pige og den anden dag en dreng. Men det er jo ikke til at vide.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-hunk søger kæreste

Ikke uden problemer

Selvom Frida og kæresten ikke har kendt hinanden længe, og selvom graviditeten ikke var planlagt, så var Frida ikke i tvivl om, at de skal have barnet. Hun elsker nemlig sin mand, og barnet er et rigtigt ønskebarn, understreger hun. Kroppen derimod har ikke taget helt så let imod tanken om familieforøgelsen.

- Jeg havde en tid med morgenkvalme, men uden opkast. Men et par gange om ugen bliver jeg da ramt af mavekramper og opkast. Men opkast er ikke det værste. Jeg er midlertidig sygemeldt, fordi jeg har fået stærke rygproblemer, og har jeg været aktiv bare en time, må jeg hen at ligge, fortæller hun og gør det klart, at det slet ikke er noget, som passer hende.

Den kommende mor håber, at de ubehagelige symptomer forsvinder, for til februar skal hun starte på pædagogstudiet, og hun vil gøre alt for at gennemføre det første halve år, selvom hun erkender, at det ikke bliver nemt.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Julie: Min søn er ikke sød nok til julemanden

Er fortsat med musikken

Siden Frida forlod 'Big Brother' har hun brugt sin tid på familie og venner. Selvfølgelig er der også plads til de nye 'Big Brother'-venner, og det er særligt Ginna, som har fået en plads i Fridas hjerte.

- Vi har set hinanden i hvert fald en gang om måneden. Sidst kom hun til jylland og hyggede. Dejlig pige!

Den 1. marts flytter Frida i hus med sin kæreste, og det ser hun frem til.

- Her kommer dagligdagen til at bestå af indspilning af musik, sangskrivning og baby boom. For tiden arbejder jeg på min plade, når jeg har overskud til det, og så har jeg netop sagt ja til at synge på Hobros nye fodboldsang, afslører hun.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Julie taler ud om rollen som mor

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.