Homoseksuel stjerne: Giftede sig for børnene
Den amerikanske skuespiller Neil Patrick Harris afslører, at det var børnene, der overbeviste ham og kæresten om at de burde gifte sig.
Nogle gifter sig for at sikre hinanden økonomisk, andre af ren og skær kærlighed. For den amerikanske skuespiller Neil Patrick Harris, var det hans og kærestens fælles børn, der foranledigede dem til at få papir på deres samliv.
'How I met Your Mother'-stjernens 3-årige tvillingpiger, som han har med sin mand David Burtka, var nemlig begyndt at stille nærgående spørgsmål. Det fortæller han i tv-showet 'The View' onsdag ifølge E Online.
- Når dine børn kommer i den alder, hvor de begynder at stille en masse spørgsmål, vil du også gerne kunne give dem et godt svar på, hvem der er deres far. Så er det virkelig skønt at kunne sige: "Det er min mand", fortæller Neil Patrick Harris.
LÆS OGSÅ: Modeekspert: Kim og Kanye har ingen stil
En kærlighedserklæring
Han og David Burtka havde allerede været sammen i ti år, da de besluttede at blive gift ved en privat ceremoni i Italien for knap to uger siden.
- Det var så fint. Det var meget småt og intimt. Vi var kun 45 mennesker tilstede, fortæller han om brylluppet, hvor blandt andre den berømte musiker Sir Elton John deltog.
- Jeg ville bare gerne sige nogle pæne ting om David, til David foran de mennesker, som betyder allermest for os. Det var en kærlighedserklæring, som vi gerne ville dele foran vores børn, siger han.
LÆS OGSÅ: Realitystjerne vil være mor til to, NU!
Hemmeligt bryllup
Den berømte skuespiller indrømmer, at han blev en smule rørt, da han skulle fremsige sine vielsesløfter foran sin mand og deres gæster.
- Det var ikke fordi, jeg var helt opløst i gråd. Men det er betydningsfulde ord, som er vigtige at høre fra den person, som du gifter dig med, siger han.
Parrets tvillinger Harper og Gideon var brudepiger ved brylluppet, som blev holdt i al hemmelighed lørdag den 6. september i Italien.
LÆS OGSÅ: Melodi Grand Prix rykker ind i 'Masterchef'
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.