Hollywood-steg må forsvare russisk ølreklame
David Duchovny har valgt at medvirke i en russisk reklame for øl, og det har sendt ham ud i noget af et stormvejr.
Som Hank Moody i "Californication" kommer han ofte ud i nogle vanvittige situationer, hvor kun hans charme kan redde ham.
Det samme gør sig nu gældende i virkelighedens verden for den amerikanske skuespiller David Duchovny, efter han har valgt at medvirke i en russisk reklame for øl. Og det er kontroversielt, fordi konflikten mellem Rusland og Ukraine har gjort forholdet mellem USA og Rusland anstrengt. Men reklamer og politik skal holdes adskilt, mener Duchovny.
- Jeg er stolt af mine russiske gener, mine ukrainske gener, mine skotske gener og mine polske gener på samme måde, som jeg er stolt af mine amerikanske gener. Men at være stolt af sine gener er ikke et udtryk for en politisk holdning omkring aktuelle begivenheder, siger den 53-årige skuespiller til TMZ.com.
LÆS OGSÅ: Rig Hollywood-far nervøs for første datter
Reklamens timing er uheldig
Men han kan dog godt forstå, at folk tænker en ekstra gang over hans medvirken i reklamen.
- Set i bakspejlet og med tanke på den seneste tids tragiske hændelser, kan jeg godt se, at reklamens timing er uheldig. Jeg håber, at folk forstår, siger han.
Reklamefilmen handler om, hvordan Duchovnys liv kunne have blevet, hvis han voksede op i Rusland. Han forestiller sig livet som astronaut, danseinstruktør, ishockeyspiller og mange andre ting.
Du kan se den omstridte reklame her.
LÆS OGSÅ: Hollywood-veteran er helt tosset med psykedeliske stoffer
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.