Højgravid TV2-dommer sidder i kørestol: Døjer med slemme gener
Danmark har talent-dommeren Cecilie Lassen har delt et billede, hvor hun sidder i kørestol.
Det er lige oppe over, at den tidligere balletdanserinde og nuværende Danmark har talent-dommer skal føde sit og Turboweekend-forsangeren Silas Bjerregaards lille barn.
Den 35-årige kommende kendismor er også i gang med optagelserne til den næste sæson af TV2-programmet, inden hun skal på barsel, og det holder hårdt. På Instagram skriver Cecilie Lassen, at hun døjer med bækkenløsning, og det har medført, at hun sidder i kørestol.
Det fremgår af et foto, som hun har lagt ud på det sociale billeddelingsmedie.
- Har landet en ledende rolle i "Den store bækkenløsning". Men napper lige to dage mere på job inden barsel, skriver Cecilie Lassen under hashtags som ”symfyseløsning” og ”bækkenløsning”.
LÆS OGSÅ: Tv-værtinde løfter sløret for sønnens navn
Afslører ikke kønnet
Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard annoncerede graviditeten i marts på Instagram og afslørede samtidig, at det lille stjerneskud kommer til verden til september. Det vordende mor delte blandt andet en video af en skanning.
- Hvem du end er, så velkommen til verden, skrev hun efterfulgt af hjertesymboler.
Parret har ikke fortalt noget om babyens køn, men har adskillige gange skrevet initialerne ”babyATBL” på Instagram i forbindelse med billeder af babybulen.
Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard giftede sig sidste sommer efter tre års forhold.
Se billedet her:
LÆS OGSÅ: Julie Zangenberg bekræfter forhold til stjernekok
LÆS OGSÅ: Er Amalie og Peter sammen igen?
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.