Hitmager forladt af konen

Selvom Robin Thicke udgav en plade dedikeret til sin kone Paula, har han ikke overbevist hende om, at de skal blive sammen.

De færreste mænd kan prale af, at de har udgivet et helt musikalbum med det formål at vinde deres livs kærlighed tilbage.

Den 37-årige sanger Robin Thicke er dog på listen over mænd, der har gjort netop det. Men albummet "Paula" blev en ordentlig salgsfuser, og nu vil hans kone, som han har været separeret fra siden februar, gøre det endegyldigt forbi med en skilsmisse.

Det skriver TMZ.com.

LÆS OGSÅ: Skuespillerinde sendte Matt Damon intim gave

Bliver ikke et par

- Jeg skulle aldrig have fået dig til at føle dig så lille, jeg skulle have kysset dig længere, jeg skulle have holdt dig tættere. Jeg vil vente for evigt, indtil du elsker mig igen, synger Thicke desperat på nummeret "Get Her Back" fra albummet "Paula".

Men noget tyder på, at den amerikansk-canadiske musiker kommer til at vente forgæves på Paula Patton. TMZ har nemlig offentliggjort hendes skilsmissebegæring, hvori hun skriver, at parret aldrig kan blive forsonet igen.

Sammen har Thicke og Patton den 4-årige Julian, som de dog begge fortsat skal have forældremyndigheden over.

Grunden til bruddet er aldrig blevet bekræftet, men da parret i februar blev separeret, gik rygterne på, om "Blurred Lines"-sangeren havde været sin kone utro.

LÆS OGSÅ: Nikolaj Lie Kaas: Sjovt at være usympatisk

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.