Hildas flotte overraskelse: Hurra for Keld

Hilda stod for den flotte fejring af Keld i anledningen af hans 75-års fødselsdag.

Telefonerne glødede med lykønskninger, og sendebude kiggede forbi sangduoens adresse i Vedbæk med gaver fra venner og bekendte, da Keld Heicks den 24. februar kunne fejre sin 75-års fødselsdag. Og ved den lejlighed forærede HER&NU fødselaren en jordbærlagkage, som det viste sig, at også hans bedre halvdel, Hilda, blev meget glad for.

- Hurra, så er jeg fri for at lave lagkage til gæsterne, sagde fruen i huset, mens Keld tilfreds beundrede konditorens håndværk.

LÆS OGSÅ: Kæmpe gæld efter misbrug: Sådan går det i dag

 – Bertel vækkede mig i morges, fordi jeg skulle overraskes med morgenmad i stuen, siger Keld Heick (Foto: Michael Stub)

Allerede fra morgenstunden gik det løs med fejringen af Keld Heick. Morgenmad på sengen er der ikke noget af på matriklen, men Hilda overraskede ham på anden vis.

- Hilda og jeg kan ikke fordrage krummer i vores senge. Vores hund Bertel insisterede på, at jeg skulle komme ud af sengen og ind i stuen, og her var der dækket op med det mest pragtfulde morgenbord med hjemmebag og friskpresset juice. Hildas værk, fortæller Keld Heick, der fik smart vest, trøje og skjorte af fruen i fødselsdagsgave.

LÆS OGSÅ: Sandra i chok over familiemedlem: Fortjener ikke at være i vores liv

 – Jeg elsker fodbold og savner virkelig at spille som i gamle dage. Så kan vi ikke få samlet et oldboyshold, spørger Keld, her gavebordet i arbejdsværelset, hvor han spiller, øver og skriver sange (Foto: Michael Stub)

Havde det ikke været for coronarestriktionerne, så ville Keld have holdt en stor fest, men samværet med familie og venner måtte deles op i etaper. Eftermiddagen var henlagt til nære venner og Kelds søster, der kom på besøg – datteren, Annette Heick, hendes mand Jesper Volmer og børnebørnene Elliot og Storm kom så til middag om aftenen.

- De ankom med et trillebord fyldt op med gaver, flag, balloner og tegninger. De havde været så kreative, fortsætter Keld Heick, der havde en rigtig hyggelig og uformel dag med familien.

LÆS OGSÅ: Ærlige Sarah Grünewald om forholdet til Ben: Jeg skubber ham væk

 Familien havde været kreative og forærede Keld Heick et trillebord med det hele. Her er Jesper Volmer, 46, Annette Heick, 49, 16-årige Eliot og Storm på 11 år ankommet til fødselsdagsmiddag (Foto: Privat)
Langt i livet
Samtidig med fejringen af fødselsdagen kunne Keld og Hilda også fejre deres 60 år sammen, siden de mødte hinanden første gang i folkeskolen i Valby.

- Nu er vi kommet så langt, at en af os må tænke på at sige farvel til den anden. Det er klart. Men man kan også vælge at se det fra den positive side. Det liv, Hilda og jeg har haft sammen i 60 år, er ubeskriveligt og ubetaleligt. Vi kunne ikke have ønsket os det bedre, siger Keld Heick i et eftertænksomt øjeblik.

LÆS OGSÅ: LISTE: De kendtes specielle børnenavne

Selvom det nu i længere tid har været ualmindeligt småt med optrædender for parret, er intet gået i glemmebogen. Keld og Hilda er mere end klar til at indtage scenen igen.

- Vi glæder os til at komme i gang med at spille oven på tiden med corona. Nogle gange har vi sat os ned for at øve, for sæt nu vi havde glemt noget? Men heldigvis sidder det stadig, og stemmerne skal jo også holdes ved lige, konstaterer Keld Heick.

LÆS OGSÅ: Afsavn til familien: Vilson satser på en pladekontrakt
Telefonerne glødede med lykønskninger, og sendebude kiggede forbi sangduoens adresse i Vedbæk med gaver fra venner og bekendte, da Keld Heicks den 24. februar kunne fejre sin 75-års fødselsdag. Og ved den lejlighed forærede HER&NU fødselaren en jordbærlagkage, som det viste sig, at også hans bedre halvdel, Hilda, blev meget glad for. - Hurra, så er jeg fri for at lave lagkage til gæsterne, sagde fruen i huset, mens Keld tilfreds beundrede konditorens håndværk. LÆS OGSÅ: Kæmpe gæld efter misbrug: Sådan går det i dag – Bertel vækkede mig i morges, fordi jeg skulle overraskes med morgenmad i stuen, siger Keld Heick (Foto: Michael Stub) Allerede fra morgenstunden gik det løs med fejringen af Keld Heick. Morgenmad på sengen er der ikke noget af på matriklen, men Hilda overraskede ham på anden vis. - Hilda og jeg kan ikke fordrage krummer i vores senge. Vores hund Bertel insisterede på, at jeg skulle komme ud af sengen og ind i stuen, og her var der dækket op med det mest pragtfulde morgenbord med hjemmebag og friskpresset juice. Hildas værk, fortæller Keld Heick, der fik smart vest, trøje og skjorte af fruen i fødselsdagsgave. LÆS OGSÅ: Sandra i chok over familiemedlem: Fortjener ikke at være i vores liv – Jeg elsker fodbold og savner virkelig at spille som i gamle dage. Så kan vi ikke få samlet et oldboyshold, spørger Keld, her gavebordet i arbejdsværelset, hvor han spiller, øver og skriver sange (Foto: Michael Stub) Havde det ikke været for coronarestriktionerne, så ville Keld have holdt en stor fest, men samværet med familie og venner måtte deles op i etaper. Eftermiddagen var henlagt til nære venner og Kelds søster, der kom på besøg – datteren, Annette Heick, hendes mand Jesper Volmer og børnebørnene Elliot og Storm kom så til middag om aftenen. - De ankom med et trillebord fyldt op med gaver, flag, balloner og tegninger. De havde været så kreative, fortsætter Keld Heick, der havde en rigtig hyggelig og uformel dag med familien. LÆS OGSÅ: Ærlige Sarah Grünewald om forholdet til Ben: Jeg skubber ham væk Familien havde været kreative og forærede Keld Heick et trillebord med det hele. Her er Jesper Volmer, 46, Annette Heick, 49, 16-årige Eliot og Storm på 11 år ankommet til fødselsdagsmiddag (Foto: Privat) Langt i livet Samtidig med fejringen af fødselsdagen kunne Keld og Hilda også fejre deres 60 år sammen, siden de mødte hinanden første gang i folkeskolen i Valby. - Nu er vi kommet så langt, at en af os må tænke på at sige farvel til den anden. Det er klart. Men man kan også vælge at se det fra den positive side. Det liv, Hilda og jeg har haft sammen i 60 år, er ubeskriveligt og ubetaleligt. Vi kunne ikke have ønsket os det bedre, siger Keld Heick i et eftertænksomt øjeblik. LÆS OGSÅ: LISTE: De kendtes specielle børnenavne Selvom det nu i længere tid har været ualmindeligt småt med optrædender for parret, er intet gået i glemmebogen. Keld og Hilda er mere end klar til at indtage scenen igen. - Vi glæder os til at komme i gang med at spille oven på tiden med corona. Nogle gange har vi sat os ned for at øve, for sæt nu vi havde glemt noget? Men heldigvis sidder det stadig, og stemmerne skal jo også holdes ved lige, konstaterer Keld Heick. LÆS OGSÅ: Afsavn til familien: Vilson satser på en pladekontrakt