Her er vinderen af 'X Factor'

Det lader til, at fredagens vinder allerede er fundet.

På fredag er der finale i dette års 'X Factor', og de tre finalister, Chili, Morten og Mia, er klar til at dyste om den eftertragte titel.

Ifølge Danske Spils oddsættere, er der dog ingen tvivl om, hvem af de tre der løber med sejren:

- Det bliver Chili, der vinder. Hvis man lægger mærke til det, så har hun ikke stået blandt de sidste ved nogen af de foregående shows og er blevet nævnt som den sidste, der gik videre. Selvom det hedder sig, at de nævnes i vilkårlig rækkefølge, så siger det mig, at hun muligvis nok er den deltager, der får flest seerstemmer, og det er jo det, der i sidste ende er afgørende for hvem, der vinder showet, siger Peter Emmike Rasmussen til Danske Spil, der er oddsansvarlig.

LÆS OGSÅ: Genkender du ‘X Factor’-Chili?: Her har du set hende før

Han fortæller desuden, at Chili giver odds 1,75 på en sejr, mens Mia står til odds 3,50. Morten er dermed den som Danske Spils oddsættere har mindst tiltro til.

- Morten er dog ikke helt chanceløs, men det kræver godt nok en ekstraordinær indsats af ham, hvis han skal vinde. Det er jo også en personlighedskonkurrence, og han skal give meget mere af sig selv, hvis han skal have en chance. Ellers bør han ikke kunne vinde, siger Peter Emmike Rasmussen.

Skulle Morten gå hen og vinde, så giver det penge 4,25 gange igen.

LÆS OGSÅ: SAY WHAT: DR afslører stor ændring i ‘X Factor’-finalen

AFSLØRING: Populært popfænomen gæster ‘X Factor’-finalen

LÆS OGSÅ: Kvinderne er vilde med ‘X Factor’-Morten

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.