Her er 'True Love'-deltagerne

'True Love' får premiere næste uge, men allerede nu kan du lære de første ti singler bedre at kende.

I næste uge er der premiere på den danske udgave af datingprogrammet 'True Love', hvor 18 singler er rejst til Italien for at finde kærligheden. Deltagerne flytter ind i den toscanske villa sammen med en løgnedetektor, der undervejs skal teste deres følelser for hinanden.

Om løgnedetektoren bliver en kærkommen eller ubuden gæst er endnu ikke til at vide.

Vi giver dig her et overblik over de 10 håbefulde singler, der er med i startcastet.

LÆS OGSÅ: WOW: Se Jackies nye look

Josefine, 26

Josefine mangler kærligheden hver dag. Men hun er ikke den, der råber højest for at få sig en kæreste.

- Folk opfatter mig som reserveret til at starte med. Men inderst inde er jeg rigtig sød, fortæller hun.

Den 26-årige virker ikke til at frygte, at en løgnedetektor tvinger sandheden frem.

- Jeg tror, at kommunikation er nøglen til at have et sundt forhold. Hvis man ikke kan finde ud af at kommunikere, så ved man ikke, hvad der går den anden på, og på et eller andet tidspunkt vil det eksplodere, tror jeg, forklarer Josefine.

LÆS OGSÅ: Danse-stjerne om 'Diamantfamilien': Jeg er fan

Alexander, 28

28-årige Alexander har lidt svært ved at holde fast i en kæreste.

- Jeg arbejder som bartender, og nogle gange kan det godt være en udfordring i forhold til datinglivet, fordi der tit er mange fristelser. Det kan godt være lidt udfordrende for det seriøse datingliv, fortæller han.

Men fristelser til side, så drømmer han alligevel om en trofast partner.

- Jeg længes efter at have en kæreste, som man har det specielt med. Én som er ens egen, som elsker én, og som man selv elsker, og én man kan komme hjem til.

LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-babe afslører abort: Føler mig skyldig

Katrine, 25

Katrine på 25 tror på ægte kærlighed.

- Ægte kærlighed for mig er en følelse og en tryghed. En person, som får mig til at føle mig godt tilpas og giver mig en støtte. Jeg kunne godt ønske mig en partner, som kan finde ud af at kommunikere og fortælle mig, at han elsker mig og er glad for mig, fortæller Katrine.

LÆS OGSÅ: Reality-stjerne afslører hård barndom: Seksuelle overgreb og selvmordstanker

Marcus, 26

Hvad man ser er ikke altid hvad man får. Sådan er det i hvert fald for 26-årige Marcus.

- Jeg oplever tit, at folk tror, jeg er arrogant, selvoptaget og en player. Men inde bag ved er der så meget kærlighed at dele ud af. Jeg vil beskrive mig selv som en klippe, der er klar til at gribe og støtte. Jeg drømmer om at finde en at dele resten af livet med, som jeg kan få en masse børn med og bare være lykkelig med, lyder det fra Marcus.

LÆS OGSÅ: Jasmin indrømmer: Har aldrig grinet så meget som med Kevin

Kira, 28

28-årige Kira ved godt, hvad hun leder efter.

- I et forhold har jeg brug for en bedste ven. Jeg har brug for en, jeg kan snakke med alt om, og som forstår og accepterer mig - og hvor det er gensidigt også, forklarer hun.

Den unge kvinde ved dog også godt, hvorfor hun stadig er single.

- Jeg har en tendens til at finde fejl ved mændene efter noget tid. Jo længere tid, der går, jo flere fejl finder jeg, og det ender desværre nogle gange med at blive for meget, fortæller Kira.

LÆS OGSÅ: TV-vært afslører: Har fået ny kæreste

Karsten, 29

For Karsten er det vigtigt, at man ikke tror blindt på sine fordomme om ham - for ellers bliver man vældig skuffet.

- Jeg kunne godt forestille mig, at der er mange mennesker, der har fordomme, når de ser mig, på grund af mine tatoveringer og hvordan jeg ser ud. Så tror folk, at jeg er sådan en ballademager. Det er jeg alt for nede på jorden til, fortæller han.

Den 29-årige fyr er klar til at finde kærligheden.

- Selvfølgelig er der noget frygt inde i mig. I et forhold er tryghed, ærlighed og loyalitet virkelig vigtigt for mig. Når jeg er forelsket, så er jeg sådan en lille dreng fanget i en stor mands krop. Jeg bliver lidt genert nogle gange, griner Karsten.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-mor frustreret: Sønnens behov afvist

Bettina, 29

Norske Bettina er meget en meget bestemt kvinde - både indeni og udenpå.

- Når jeg møder nogen for første gang, så kan de godt tænke "Okay, dét der resting bitch face. Det er godt nok en iskold person, der bare hader alt og alle". Det er bare mit ansigt, griner hun.

Den 29-årige kvinde har tidligere medvirket i første sæson af 'Bachelor', og selvom hun ikke fandt kærligheden dengang, har det ikke taget modet fra hende.

- Jeg er her, fordi jeg håber, at jeg møder min drømmemand hernede. Han skal være lidt vild og virkelig bare være sig selv, som jeg også føler, at jeg er, når jeg møder nogen, fortæller Bettina.

LÆS OGSÅ: Taler ud om skilsmissen

Nicolai, 29

Nicolai må siges at være den følsomme fyr i villaen.

- Jeg har nok haft en tendens til at være en pleaser i et forhold. Men det er slut nu. Jeg har faktisk rigtig nemt ved at tale om følelser. Jeg er måske en af de få fyre, der kan det, fortæller han.

Den 29-årige fyr tror på ægte kærlighed.

- Jeg tror, at ægte kærlighed opstår, når man får den der øjenkontakt, hvor man bare kan mærke med det samme, at her er der kemi. Så det håber jeg, at jeg kan finde her, forklarer Nicolai.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-hunk har fundet sit livs kærlighed

Nicoline, 24

Nicoline er den yngste beboer i villaen. Hun har allerede lagt taktik for, hvordan hun skal gribe jagten på kærligheden an.

- Jeg synes selv, at jeg er drømmekvinden i et forhold, hvis jeg skal være ærlig. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg er single. Jeg vil gerne prøve at gå efter dem, som ikke nødvendigvis ville fange min interesse derhjemme, fortæller den 24-årige kvinde.

LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-babe har fundet kærligheden

Casper, 29

Casper er for nogen et velkendt ansigt. Han har nemlig tidligere medvirket i datingprogrammet 'Date mig i et døgn'. Denne gang får kvinderne dog lidt længere tid til at gøre et godt indtryk på ham, og han har allerede en klar opskrift på, hvordan det skal gøres.

- Den måde, en kvinde fanger min opmærksomhed på, er, at kvinden spørger ind til mig og virker interesseret i den person, jeg er og ikke mit udseende. Hun kan lide komplimenter og den søde fyr, jeg er. Inderst inde er det vigtigste at finde en, man kan leve resten af livet med, fortæller Casper.

LÆS OGSÅ: Robin og Mathilde: Vi taler om børn

'True Love' har premiere den 13. september på Discovery+.