Her er revyholdet for Nykøbing Falster Revyen 2023

Revyen afslører revyholdet for 2023, og der er både gamle kendinger og nye ansigter på plakaten.

Nykøbing Falster Revyen kunne sidste måned fejre 110 års jubilæum, og nu sparker revyen gang i de næste 110 år med både et nyt revyhold.

Hele tre skuespillere fra dette års revy, der i sidste uge vandt prisen for "Årets Revy", får lov at genbesøge de skrå brædder. Det er Rasmus Krogsgaard, Troels Malling, og Bente Eskesen, der vandt prisen for "Årets Revykunstner".

LÆS OGSÅ: Seernes tv-darling sejrede i Svendborg

Revyteltet får også besøg af en anden gammel kending. Det er Lisbeth Kjærulff, der medvirkede i revyen tilbage i 2016 og 2017, og som efter at have været med i en række andre sommerrevyer nu er vendt hjem.

Der dukker dog også et helt nyt ansigt op i revyen. Det er Karen-Marie Lillelund. Og selvom hun ikke har lavet revy i mange år, så er hun ifølge revyen noget af et scoop.

Artiklen fortsætter under videoen...

LÆS OGSÅ: Valdemars Slot tømt: Sælger indboet på auktion

Men sammensætningen af årets revyhold er dog en anelse anderledes, end den plejer.

- Kvinderne er i overtal, og det skal nok blive sjovt. Jeg havde lyst til at prøve noget andet og ryste posen lidt, så vi nu skal vi prøve med tre kvinder og to mænd. For i hvilken revymanual står der, at det skal være tre mænd og to kvinder? Et overtal af kvinder, tror jeg, kan give en rigtig fin balance, fortæller revydirektør Mickey Pless til HER&NU og forklarer, at det er første gang nogensinde, at kvinderne er i overtal på scenen.

LÆS OGSÅ: Casper Christensen får ny tv-makker

Det ser allerede ud til, at det til næste sommer både bliver sjovt at sidde på tilskuerrækkerne og at stå på scenen.

- Det er et hold, hvor vi allerede til pressefotograferingen kunne mærke, at vi havde det skide sjovt sammen. Det er altid det første gode pejlemærke, at kemien er i orden, når man mødes, og det er den i hvert fald, lyder det fra en glad Mickey.

LÆS OGSÅ: Ung mor jubler efter fertilitetsbehandling: Gravid!

Revyen skifter navn

Det nye revyhold er dog ikke den eneste nyhed, som revyen på Falster har meldt ud. Revyen skifter nemlig også navn. Og så man revy før årtusindeskiftet, så er navnet helt sikkert en gammel kending.

- Når jeg står i døren og byder velkommen til alle gæsterne hver aften i revyen, så er der rigtig mange, der siger "nu er vi endelig kommet tilbage til Revykøbing". Og så tænkte jeg over, hvordan det navn virkelig betyder noget for folk, og det er et virkelig godt brand. Derfor tænkte jeg, at nu skal vi tilbage til der, hvor det startede. Derfor starter vi de næste 110 år med at sige, at det nu hedder det Revykøbing - Nykøbing Falster Revyen. Jeg kan se allerede nu, på de kommentarer og de mails vi får fra folk, at det betyder rigtig meget for dem, at vi har taget det tilbage, forklarer Mickey Pless, der har været revydirektør siden 2019.

LÆS OGSÅ: Caroline Wozniacki har ændret mening: Vil ikke længere have fire børn

Historien bag er, at Sejr Volmer-Sørensen, der var revydirektør i Nykøbing Falster tilbage i 70'erne, fandt på navnet "Revykøbing", og det blev kæmpe stort dengang. Så stort, at der var indsat særlige busser og tog, hvorpå der stod "Revykøbing".

- Det tænker jeg ikke, vi får lov til nu, men selve ordet Revykøbing er jo et godt navn. Det er en revy og en by, som bliver smeltet sammen til én enhed, griner Mickey.

Årets revy vil blive instrueret af Michel Castenholt, som også var instruktør for revyen tilbage i 2019. Scenografen bliver Lars Rødbroe, koreografien er lagt i hænderne på Katrine Bonde, kostumerne bliver kreeret af Henrik Børgesen, og parykkerne bliver sat af Christina Klinke.

LÆS OGSÅ: Linse afslører ny sæson

LÆS OGSÅ: Cecilie Hother i panik: Rejser akut til udlandet