Her er han! Stéphanie Surrugue smaskforelsket i DR-kollega

- Det lyder jo så klichéagtigt, men det at forelske sig i en, som man basically var ven med, er jo virkelig en god idé

– Det går godt med kærligheden. Men jeg har en regel om at tale med min mor om det, inden jeg fortæller andre om det, lød det forleden hemmelighedsfuldt fra Stéphanie Surrugue ved premieren på Hella Joofs film "Meter i sekundet".

Og nu har den 45-årige tv-vært fået talt med mor.

LÆS OGSÅ: Sussi våger over bevidstløs Leo: Lægerne kan ikke gøre mere

Stéphanie Surrugue er faldet for sin DR-kollega gennem syv år, Lasse Engelbrecht.

På billedet herunder ses han til højre for hende.

- Det var et klik. Jeg har altid haft stor respekt for ham, fordi jeg synes, han er så skidedygtig, og det lyder jo så klichéagtigt, men det at forelske sig i en, som man basically var ven med, er jo virkelig en god idé. Man kender hinanden. Der er ikke så meget stress. Vi vidste, hvad vi gik ind til, fortæller hun til B.T.

Ifølge B.T. har Lasse Engelbrecht tvillinger på 11 fra et tidligere forhold.

LÆS OGSÅ: Nyt i Janni Rees politisag mod to tidligere veninder

Parret, der har arbejdet sammen på podcasten "Stjerner og striber", er ikke flyttet sammen endnu.

Surrugue forklarer avisen, at de har et voksenliv, hvor de dyrker et andet aspekt og i stedet tager på weekendture til Paris.

Tv-værten Stéphanie Surrugue. (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR)
Tv-værten Stéphanie Surrugue. (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR)