'Den store bagedyst' (Foto: DR1)

Her er favoritten til at vinde 'Bagedysten'

I aften skal første deltager sendes ud af 'Den store bagedyst', og allerede nu giver bookmakerne deres bud på en samlet vinder.

De lækkersultne tv-seere fik snitter og flødeskumskager for alle pengene, da der i sidste uge blev taget hul på endnu en udgave af Den Store Bagedyst, og i aften bliver det for alvor spændende, når den første deltager skal smides ud af programmet.

Tidligere har vi set kogekyndige profiler som Annemette Voss, Tobias Hamann-Pedersen og Liv Martine Hansen gøre karriere i kølvandet på deres medvirken i det populære program – og endnu en kan være på vej. I hvert fald formåede Kirsten Jazmin Thur at imponere både dommere og seere, og derfor er hun også bookmakerne hos Bet25s favorit til at løbe med sejren.

LÆS OGSÅ: En jæger, en linedanser og en med mega høj IQ: Mød de nye ‘bagedyst’-deltagere

- Med sin drøm af en flødekage var det ganske fortjent, at Kirsten løb afsted med den første mesterbagertitel. Det bliver nok heller ikke den sidste, der bliver sendt hendes vej, lyder det fra oddssætter Nikolaj Hagen, der således også har udnævnt Kirsten som favorit.

- Selve håndværket har hun fuldstændig styr på, ingen tvivl om det. Det første mesterværk fra hendes side viste også, at hun har den afgørende finish og kreative sans, der skiller fårene fra bukkene i det her program. Derfor er hun vores favorit til titlen, skarpt forfulgt af Jesper og Anton.

LÆS OGSÅ: WOW! Så meget har ‘Bagedyst’-Ditte tabt sig på 10 uger

De unge ryger først

I den modsatte ende af spektret finder vi publikumsfavoritten Rosa Christensen samt Nicolai Mouritzen. Begge har de alderen en smule imod sig, hvis man ser på de tidligere udgaver af Den Store Bagedyst.

- Erfaringen viser, at det er hos den yngre del af deltagerne, man skal finde vinderen. Rosa er en kæmpe gevinst for programmet, men jeg tror ikke, hun når med blandt de allerbedste. Det samme gør sig gældende for Nicolai, som haltede lidt ift. finishen i første program, hvor hans Flødekroner lige manglede det sidste. Han kunne godt ryge hjem som den første, og det afspejler sig også i vores odds på programmet, slutter Nikolaj Hagen.

Oddssætteren spår altså på nuværende tidspunkt Kirsten som vinder af programmet, mens det ifølge ham vil være enten Rosa eller Nicolai, der ryger ud som den første i aftenens program.

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om 'Bagedysten

LÆS OGSÅ: Sådan foregår optagelserne til 'Den store bagedyst'

LÆS OGSÅ: SÅ sjovt: 'Bagedyst' for babyer