Her er den første kendis med 100 millioner Instagram-følgere
Over 100 millioner mennesker har nu trykket "følg" på denne kendis' Instagram-profil.
Den 24-årige Selena Gomez er den første i verden til at nå over 100 millioner følgere på Instagram.
Det bekræfter også en talsperson for Instagram til musikmagasinet Billboard.
Den enestående rekord har den unge texaner endda scoret på trods af, at hun ikke har lagt et billede op siden 15. august.
LÆS OGSÅ: Selena Gomez tjener kassen på Instagram
Gomez meddelte selvsamme måned, at hun ville tage en pause på grund af sin lupus-diagnose og et behandlingsforløb med kemoterapi, der har medført bivirkninger som panikanfald, angst og depression.
Lupus er en sygdom, der danner betændelse i bindevævet, og immunforsvaret angriber fejlagtigt kroppens raske celler og væv.
Som følge af sygdommen har Gomez aflyst en del af sin igangværende tour, der skulle have bragt hende til Danmark 15. oktober.
Det fik hendes fans, der kalder sig "Selenators", til at dele hashtagget "#SelenaBreakTheInternet" for at bakke den syge stjerne op og for at få hende over milepælen på 100 millioner følgere.
LÆS OGSÅ: Ny paradiso: Instagram fik mig med i programmet
Foruden er være den mest fulgte på Instagram har Gomez også delt det ind til videre mest likede billede nogensinde.
På billedet drikker den forhenværende Disney-darling en sodavand, og det har fået hele 5,6 millioner mennesker til at trykke på det hjerteformede "like"-symbol.
Fra toppen af Instagram kan Gomez kigge langt efter de næstmest fulgte på det sociale medie.
Sangerinderne Taylor Swift, Beyoncé og Ariana Grande har henholdsvis 91,5, 85,5 og 85,2 millioner følgere, mens tv-personligheden Kim Kardashian West med sine 83,5 millioner følgere også smyger sig ind i toppen.
Her er de 10 mest populære reality-kendisser på Instagram
Se Selena Gomez' Instagram-profil HER
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.