Her er de nye 'X Factor'-dommere

Når TV 2 vender tilbage er det med et yderst velkendt 'X Factor'-hold.

Allerede i weekenden er det muligt at blive en del af næste års 'X Factor', når TV 2 afholder precasting, og nu afslører kanalen, hvem der kommer til at sidde ved dommerbordet i den nye sæson. I en pressemeddelelse viser de stolt deres nye dommertrio frem.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde glæder sig: Nummer to er på vej

- Vi er meget taknemmelige for, at seerne tog så godt imod 'X Factor' på TV 2, og ikke mindst at det lykkedes os at få de yngre seere med ombord. Vi foretog nogle ændringer, som var vigtige for os, og som blandt andet betød et nyt dommerpanel, hvor Thomas Blachman fik selskab af Oh Land og Ankerstjerne, siger Dorte Borregaard, underholdningsredaktør på TV 2 og fortsætter:

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan høre om Remee og Blachmans kamp om lønnen i 'X Factor'.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe taler ud om kærestens død

- De har alle ekspertisen, engagementet og kampgejsten, og det slog både gnister og bragte smil og latter med sig. Jeg synes, det var en flot første sæson for dem alle tre. To af dem går i den kommende sæson til dommerbordet med en forventning om revanche, for heldigvis har de alle tre sagt ja til endnu en sæson ’X Factor’ på TV 2. Selvfølgelig i selskab med den altid skarpe Sofie Linde som vært.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde siger stop: Træt af at blive misbrugt

Således bliver holdet altså helt det samme som sidste år, og seerne kan glæde sig til et gensyn med både dommere og værter. Der er da heller ikke noget, der tyder på, at TV 2 bør lave ændringer, idet den seneste sæson blev ’X Factor’ set af op mod 1,2 million danskere i gennemsnit pr. program, og sæsonen blev det stærkeste 'X Factor' blandt de unge siden 2010.

LÆS OGSÅ: SAY WHAT! Reality-hunk dater ‘Paradise’-shemale

Så hvis man har en sangfugl i maven, skal man dukke op i enten Aarhus eller København til en af de kommende precastinger. Se mere om dem herunder:

København

Dato: Lørdag 17. august 2019 fra klokken 10.00.

Sted: TV 2, Teglholm Allé 16, 2450 København SV.

Aarhus

Dato: Tirsdag 20. august 2019 fra klokken 14.00.

Sted: Turbinehallen, Kalkværksvej 12, 8000 Aarhus C.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-stjerne taler ud: Ville tage mit eget liv