Her er de: Beyoncé viser tvillingerne frem
Verdensstjernen viser Sir Carter og Rumi frem på Instagram. Hun har også datteren Blue Ivy med Jay-Z.
Carter-klanen blev den 13. juni udvidet med to arvinger, efter at verdensstjernen Beyoncé og rapperen Jay-Z, der bærer det borgerlige navn Shawn Carter, blev forældre til tvillinger.
Beyoncés far, Mathew Knowles, bekræftede fødslen den 18. juni på Twitter, og nu viser den nybagte mor de små babyer frem på sin officielle Instagram-profil.
- Sir Carter og Rumi en måned gamle i dag, lyder teksten til babybilledet.
LÆS OGSÅ: Dét kaldte Mopper altid Mikkel
På fotoet står sangerinden foran en blomsterport med udsigt til havet. Hun er iført et turkisfarvet slør og en lilla kjole. Stjerneparret annoncerede i februar graviditeten på Beyoncés Instagram-profil, hvor hun delte et billede af sin spirende babybule.
- Vi ønsker at dele vores kærlighed og lykke. Vi er blevet velsignet to gange. Vi er enormt taknemmelige over, at vores familie vokser med to, og vi takker jer for jeres lykønskninger, skrev Crazy in Love-sangerinden.
Den 35-årige sangerinde og den 47-årige rapper har dannet par siden 2002, efter at de udgav deres første nummer, "03 Bonnie & Clyde", sammen.
I 2008 giftede parret sig, og i 2012 kom datteren Blue Ivy til verden.
LÆS OGSÅ: Beyonces tvillingenyt slår alle rekorder på Instagram
LÆS OGSÅ: Fie Laursen lægger sig ud med endnu en paradiso
LÆS OGSÅ: Chokerede reality-stjerner: Her var vi, da vi hørte om Fie Laursens tand
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.