Her er årets første 'Vild med dans'-deltager

Den smukke sangfugl er det første navn, der er offentliggjort til den kommende sæson af 'Vild med dans'

TV 2 kan netop nu præsentere den første deltager i efterårets udgave af 'Vild med dans', og det bliver Julie Berthelsen, som ifølge TV 2 har stået på spring til programmet i flere år, men nu tager hun altså springet.

- Jeg har fået at vide, at man kommer i sindssygt god form af at være med i 'Vild med dans', og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det er noget, jeg har savnet, og som jeg trænger til, efter der har været gået børn i den de sidste fem år, siger Julie Berthelsen til TV 2.

LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen afslører: Sådan slipper jeg af med babykiloene

Det passer perfekt ind

Det er kun otte måneder siden, Julie Berthelsen fødte sit andet barn, datteren Sia, og hun glæder sig altså til at komme i form efter fødslen nu. Og så er hun ikke i tvivl om, at det bliver en oplevelse for livet at være med i programmet.

- Jeg stopper på barsel i august, så 'Vild med dans' passer perfekt i år, og jeg tænker, det er en ret god måde at komme tilbage på efter en barsel. Det bliver lige på og hårdt, men det passer godt til mig med ekstra hårde udfordringer. Det giver mig mere gejst, siger hun til TV 2 og fortsætter:

- Jeg glæder mig til at have det skægt – og så er jeg et gennemført konkurrencemenneske, så også derfor er 'Vild med dans' "right up my alley", siger Julie Berthelsen med et grin.

Det bliver dog lidt af en praktisk udfordring, når hun skal kaste sig ud i dansens verden, for Julie Berthelsens kæreste, Minik Dahl Høegh, skifter klubben GOG ud med Århus Håndbold i den kommende sæson, og det betyder, at den lille familie står overfor at skulle flytte fra Odense til Århus. Men måske kan hun være heldig og få en dansepartner, der også bor i Århus.

LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen er tilbage: Arbejdende mor til to

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.