Foto: TV3

Henrik tjekker ind: Mere kynisk og konfronterende

Stilen er lagt, og Henrik er klar til igen at være en del af spillet på 'Paradise Hotel'.

Torsdag aften kunne Henrik for anden gang tjekke ind på 'Paradise Hotel', da identiteten på klovnen, der er har huseret på hotellet, blev afsløret.

Og Henrik har store forventninger til at igen at være en del af spillet og taktikken i Mexico.

- Det vigtigste for mig er, at jeg kan fortsætte, fra hvor jeg slap med Amanda. Jeg skal komme ind og få sat skik på tingene, og så bare være mere kynisk og konfronterende end tidligere. Det er Henrik 2.0, der tjekker ind nu, slår Henrik fast overfor Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Nathja viser kæresten frem

En enestående mulighed

Det er ikke alle, som får lov til at indtage 'Paradise Hotel' to gange i en sæson. Det er Henrik fuldt bevidst om.

- Det at tjekke ind på 'Paradise' er i sig selv en unik mulighed, men samtidig er det også et skulderklap for det, jeg gjorde under mit ophold, inden jeg røg ud. Det er jo ikke alle og enhver, der får denne enestående mulighed, lyder det fra Henrik.

Da Henrik måtte forlade 'Paradise Hotel', lovede Laura og Amanda, at de ville smide Danny ud, og derfor gav Henrik de to piger en magt, hvor de skulle sætte to fyre i fare. Men tingene har udviklet sig, og de to piger valgte at sætte deres egne partnere i fare.

- Jeg blev ærlig talt lidt skuffet over pigernes valg. Jeg havde håbet, at de ville holde deres ord overfor mig. Da jeg stod til ceremonien, virkede det, som om der var nogen, der havde taget en pose, rystet den og kastet indholdet ud på en plade. Jeg var snotforvirret.

Henrik, Laura og Amanda fik efter ceremonien talt ud om tingene.

LÆS OGSÅ: Tidligere 'Paradise'-deltager har født

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.