Sådan så Henrik ud i 'Paradise Hotel' (Foto: TV3)

Henrik: Derfor elsker jeg at provokere

Som spillet er skredet frem, irriterer Malte og Nadia Henrik. Det ender i heftige diskussioner.

Der skal ikke mange muligheder til, før Christian og Henrik er i fuld gang med en diskussion med de andre 'Paradise'-deltagere.

- Det er sjovt at provokere, fordi nogle folk reagerer så kraftigt på det. Man skal huske på, at vi går op og ned ad hinanden 24 timer i døgnet, så man vil automatisk få et horn i siden på nogen, siger Henrik til Realityportalen.dk og tilføjer:

- Derfor tror jeg, at det eskalerer noget nemmere, når man har fået noget at drikke. Og derudover er Christian og jeg gode til at geare hinanden op.

LÆS OGSÅ: Laura om Pandoras-afsløring: Jeg var dum

En indædt kamp

Det er særligt diskussionerne med Malte og Nadia, der sætter sindene i kog blandt deltagerne.

- På hotellet var det Nadia og Malte, der i den her periode irriterede mig mest. Vi havde en indædt kamp, fordi jeg virkelig gik efter at få hævn for Amanda. Malte var den, der tog de fleste kampe med mig, fordi han var på vej ud af Dannys skygge.

Men efter hjemkomsten til Danmark har de tre paradisoer talt ud om tingene, og i dag er Malte en af dem, som Henrik snakker bedst med.

LÆS OGSÅ: Malene og Nadia tvinges til svær beslutning

Typen, der siger undskyld

Selvom Henrik elsker at provokere og diskutere på hotellet i Mexico, så betyder det ikke, at han også er sådan hjemme i de køligere omgivelser i Danmark. Tværtimod.

- Hjemme i Danmark er jeg ikke tilnærmelsesvis ligeså provokerende, som jeg er på hotellet. Hvis jeg er i byen, så er jeg hellere typen, der siger undskyld end at lade det eskalere. Man ved aldrig, hvad folk kan finde på, fortæller Henrik.

Han erkender dog, at han godt kan finde på at provokere sine venner, men så er det ironisk, understreger han.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne har fået nyt job

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.