Hemmelighedsfulde Kristian og Pernille: Flytteplaner?
En storsmilende Kristian Jensen svarede kryptisk, da parret blev spurgt, om de var ved at flytte sammen.
Et af Danmarks pt mest hotte par er uden tvivl Venstre-politikeren Kristian Jensen og sangerinden Pernille Rosendahl, som har været sammen i snart et år.
Parret har nydt masser af tid sammen i løbet af foråret og sommeren, hvor de har været rundt i Danmark, bl.a. på Lolland, Falster og Møn, og også har nået en sommer-afstikker til Kreta sammen med bl.a. Pernilles søn, Tristan, som hun har med musiker og bror til 'Go’ Morgen Danmarks' Ida Wohlert, Johan Wohlert.
LÆS OGSÅ: 'Hell's Kitchen'-deltager: Det var værre end at sidde i fængsel
Lørdag aften var Kristian og Pernille i Det Kgl. Teater til premieren på Danmarks Underholdningsorkesters 50-års jubilæumskoncert på 'Jesus Christ Superstar'. På spørgsmålet om, hvordan det går med dem, svarede Kristian Jensen smilende, men kortfattet:
- Det går godt.
LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-deltager skjuler sin spilafhængighed for kæresten
Og på det opfølgende spørgsmål om parret er ved at flytte sammen, blev smilet endnu bredere, men svaret noget mere kryptisk.
- Det går meget godt, sagde en storsmilende Kristian Jensen, 49, mens Pernille Rosendahl, 48, hurtigt ledte ham ind i salen til deres pladser.
LÆS OGSÅ: Alvorligt sammenstød: 'Vild med dans'-stjerne i hast på skadestuen
LÆS OGSÅ: Landmand Claus droppede Ea: Hun var latterlig