Hemmelighedsfuld mor Jette: Vi har gang i noget nyt
Det populære 'Mig og min mor'-par har gang i et nyt projekt.
Gennem flere sæsoner har seerne kunnet følge Jette Merete og datteren Jessica Priscilla i 'Mig og min mor'. Med åbne arme og smil har mor og datter taget seerne med gennem livets begivenheder, og Jette og Jessica er ikke uden grund blandt de populære par i serien.
Mor Jette lægger ikke skjul på, at hun elsker at lave tv.
- Jeg kunne vildt godt tænke mig at være med i andre programmer. Ingen tvivl om det. Vi har faktisk gang i et nyt projekt. Det er ikke et program, men noget nyt vi har fundet på. Mere kan jeg ikke sige pt., fortæller Jette til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Se Mor Jette fyre den af på engelsk
Afviser ikke en ny sæson
Jette og Jessica har tonet frem på skærmen i fem ud af de seks sæsoner af 'Mig og min mor'. Hvis Jette selv bestemmer, så er de ikke fortid i programmet.
- Hvis der kommer en ny sæson af 'Mig og min mor', så vil vi gerne være med, for vi elsker at være med i programmet, slår hun fast.
Indtil videre nyder Jette og Jessica den tid, som de har sammen.
- Jessica er stadig under uddannelse, og vi elsker stadig at være i selskab med hinanden. Der er en stor kærlighed imellem Jessica og jeg, og det er jeg så glad og taknemmelig for.
LÆS OGSÅ: Se Mor Jettes frække dansemoves
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.