Hemmeligheden er afsløret! Verdenskendt kunstner åbner Smukfest

I dag har Smukfest endelig afsløret, hvem der åbner de spritnye Bøgescener.

Når Danmarks Smukkeste Festival åbner op for bøgeskoven den 3. august, er det med to spritnye Bøgescener.

Artiklen fortsætter under videoen med Magnus Millang på 'Roskilde Festival' 2022.

LÆS OGSÅ: Kendte hylder Vingegaard: Tusind tak

Nu afslører Smukfest, hvem der får æren af at indvige dem.

- Det er ingen ringere end verdens bedste Lukas Graham, der skyder Smukfest i gang, når han som den første nogensinde spiller på de nye Bøgescener onsdag kl. 15.45. Det bliver en oplevelse udover det sædvanlige, når han indhyller hele skoven i velsmurte, verdenskendte pophits, sådan skriver Smukfest på Facebook.

LÆS OGSÅ: Sys Bjerre og hendes kommende mand: Nyder livet på landet

Rift om billetter

Den nye afsløring har skabt fornyet interesse for onsdags-billetterne fortæller Søren Eskildsen, talsmand for Smukfest til Ekstra Bladet, og han kommer samtidig med en servicemeddelelse.

- Vi kan oplyse, at hvis man skriver sig på venteliste til en partoutbillet til festivalen, så er der gode muligheder for at få en billet.

LÆS OGSÅ: Smukfest bekræfter: Justin Bieber spiller på Bøgescenen

Og det er nok værd at overveje, hvis man ikke allerede er en heldig indehaver af en billet.

Lukas Forchhammer lover i hvert fald godt vejr.

- Mine damer og herre. Jeg står i regnvejr på Bornholm - lige om lidt, står vi i solskin på Skanderborg Festivalen på den nye Bøgescene. Jeg glæder mig utrolig meget til at åbne den sammen med mine drenge. Det bliver en vidunderlig dag, fortæller Lukas på Smukfests Instagram i dag.

LÆS OGSÅ: Har du også undret dig? Derfor er der hunde med i ‘Bachelor’

Nyt liv til gammel scene

Det var i 2019 at Danmarks Smukkeste Festival kunne fejre 40-års jubilæum. Samtidig var det også året, hvor de gamle Bøgescenerne blev spillet på for sidste gang.

Og dog!

En af de tidligere Bøgescener får nemlig nyt liv.

- Den gamle scene får en omgang ekstra kærlighed, et helt nyt navn og får bygget på og til, så den kommer til at virke fantastisk velkendt og samtidig helt ny og skøn, skriver Smukfest på deres hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Casper og Frank jubler: Scorer millioner

Den bliver erstattet med 'Sherwood Scenen' og hedder nu 'The Hood'.

Til at indvige den, er det ingen anden end Poul Krebs, som får æren.