Hed ferieflirt: Pharfar ville gå hele vejen

En sydlandsk skønjomfru gjorde et varigt indtryk på Pharfar, da den danske reggae-sanger var ung og på interrail i Portugal.En smuk, mørkhåret pige på en strand i Portugal.

Den danske sanger og producer Pharfar er ikke i tvivl om, hvad der har været hans bedste ferieflirt nogensinde.

- Jeg var 18 år, da jeg var på interrail i Portugal sammen med nogle af mine venner. En dag var vi på stranden, og ved siden af ligger der så de her portugisiske piger.

- Vi brugte nok fire timer på at sende blikke frem og tilbage, før der endelig var en, der tog sig sammen, og rejste sig og gik hen og sagde hej, fortæller Pharfar.Sådan gik det til, at Pharfar, som dengang endnu gik under sit borgerlige navn, Søren Schou, blev feriekæreste med den lokale pige Tania.

- Det var bare helt fantastisk for sådan en lille dreng som mig at få sådan en smuk portugisisk kæreste, jeg kunne kysse og holde i hånden, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Wafande: Deltager aldrig i 'Paradise Hotel'

Pigerne blev sure

Men alting har en ende. Og efter at have tilbragt en måned i det sydeuropæiske land, skulle de danske drenge videre.

- Den dag, vi skulle rejse, blev der det helt store drama. Vi drenge troede jo, vi skulle have den vildeste aften sammen med pigerne. Men de var pludselig blevet sådan helt sure og ærbare, fortæller Pharfar og fortsætter:

- Det var åbenbart lige gået op for dem, at nu måtte de hellere stoppe legen. De var jo også katolikker.

En pointe, som de frisindede danskere imidlertid ikke havde i sinde at tage alt for højtideligt.

- Vi ville gerne køre den lige til stregen. Men de ville gerne stoppe inden. Så det blev kun til kys og holde i hånd, fortæller Pharfar.

Pharfar turnerer denne sommer rundt i landet med Donkey Roadshow, som ud over Pharfar selv blandt andet tæller Wafande og Kaka.

LÆS OGSÅ: Kendtes Roskilde-debut: Hash og sex i teltene

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.