(Foto: Krestine Havemann/SBS)

Hannah og René stadig fængslet: Her fejrer Molly sin første fødselsdag

På fredag skal Hannah Melissa og René for retten, og de er altså stadig varetægtsfængslet i morgen, når Molly fylder 1 år.

I snart tre uger har gravide Hannah Melissa Ginic fra 'De unge mødre' og kæresten René Bæk siddet varetægtsfængslet for et overfald på Renés ekskæreste. De skal først i retten på fredag, og det betyder altså, at de går glip af datteren Mollys første fødselsdag i dag.

Hannah Melissas nye advokat, kendisadvokaten Karoline Døssing Normann, afviser overfor Realityportalen, at Hannah Melissa og René får mulighed for at komme ud af varetægtsfængslingen på Mollys fødselsdag, men om de får mulighed for at få besøg af hende, ved advokaten ikke.

LÆS OGSÅ: Gravide Hannah Melissa og René fængslet for groft overfald

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa og René nægter sig skyldige

LÆS OGSÅ: NYT I SAGEN: Hannah Melissa har skiftet advokat

Molly bor hos sin dagplejemor

Da Hannah Melissa og René blev varetægtsfængslet den 18. marts, befandt deres mindste datter, Molly, sig hos barnepigen Cecilie, mens Cecilaya var hos sin aflastningsfamilie. Cecilaya er ifølge Realityportalens oplysninger blevet hos aflastningsfamilien, mens lille Molly nu bor hos sin dagplejemor. Det bekræfter barnepigen overfor Realityportalen.

Cecilie har ellers passet Molly hver anden weekend igennem 7 måneder, fortæller hun til Realityportalen.dk, og hun er ked af, at Molly ikke kunne blive hos hende. Hun ønsker dog ikke at kommentere på omstændighederne omkring flytningen af Hannah Melissa og Renés yngste datter, men bekræfter blot, at hun er hos dagplejemoren nu.

Det er ellers kun en måned siden, Molly startede i dagpleje, men nu må hun altså fejre sin første fødselsdag hos dagplejemoren uden sine forældre. Det bliver også en fødselsdag uden besøg af Mollys mormor Helle Ginic, som er meget syg for tiden, fortæller en nær ven af familien til Realityportalen.dk.

Her er et billede af Molly fra d. 4/3 - dagen efter hun startede i dagpleje, hvor Hannah Melissa også skrev på facebook, at hun var 12 uger henne i sin graviditet.

Molly i dagpleje <3 Opslået af Melissa Ginic på 4. marts 2016

 

LÆS OGSÅ: Unge mødre i chok over Hannah Melissa-anklage

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Stine: Tænk jer om, før I dømmer Hannah

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.