Hannah Melissas advokat efter voldsdom: Det var ønskescenariet
Hannah Melissas advokat var godt tilfreds efter retssagen mod 'De unge mødre'-deltageren.
Der er netop faldet dom i voldssagen mod Hannah Melissa Ginic og René Bæk, hvor de var tiltalt for grov vold, frihedsberøvelse, trusler og vidnetrusler. De blev dømt skyldige i det første forhold og uskyldige i de resterende tre anklagepunkter, og den dom er Hannah Melissas advokat godt tilfreds med.
- Jeg er rigtigt tilfreds med, at hun er blevet frifundet for de tre sidste forhold. Hun har jo selv delvist erkendt forhold 1, men det bliver hun så dømt fuldt for, siger Karoline Døssing Normann til Realityportalen.dk.
- Hannah er også glad for resultatet. Nu har vi 14 dage til at tænke i, men jeg tror ikke, vi har tænkt os at gøre brug af det (og anke dommen, red.). Jeg tror også, hun har brug for ro - men af princip vil jeg gerne lige have tid til at tænke lidt over det.
LÆS OGSÅ: LIVE: Følg hele retssagen mod Hannah Melissa og René her
Et ønskescenarie
Hannah Melissa og René Bæk jublede efter dommen, der betød, at de fik lov til at komme hjem til deres børn.
- Det var nærmest så godt, som det kunne blive. Det var ønskescenariet, og jeg forstår da godt, at de var glade, fortsætter advokaten.
Hannah Melissa erkendte sig i retten delvist skyldig i det første anklagepunkt og indrømmede, at hun havde sparket offeret. Derfor vidste Karoline Døssing Normann også godt, at en fuld frikendelse var urealistisk.
- Man må også være lidt realistisk som forsvarer, og hun havde jo fortalt mig, hvad hun ville erkende. Så jeg vidste jo godt, at vi ikke gik herfra med en fuld frifindelse.
LÆS OGSÅ: Hannah Melissa og René er blevet dømt skyldige i vold
LÆS OGSÅ: Det store overblik: Alt om Hannah Melissa sagen
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.