Foto: Realityportalen

Hannah Melissa: Nu skal jeg giftes

Den unge mor kan nu kalde sig forlovet med kærsten René. Frieriet skete dog på en lidt utraditionel måde.

I starten af marts kunne Realityportalen.dk afsløre, at Hannah Melissa Ginic fra ‘De unge mødre’ havde fundet kærligheden i den 23-årige René Bæk.

- Vi har været kærester siden den 19. februar. Vi mødte hinanden via et par fælles venner for fire år siden, men venskabet har så udviklet sig med tiden, sagde Hannah Melissa dengang til Realityportalen.dk.

Og nu skal det forelskede par altså giftes. Og lidt utraditionelt var det den 21-årige mor, der faldt på knæ og ikke kæresten René.

- Det var mig, der friede til René, hvor jeg gik ned på knæ med ringene for at spørge, om han ville giftes med mig. Han nåede næsten at sige ja, inden jeg havde spurgt, siger en lykkelig Hannah Melissa til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa: Se min nye kæreste

Verden gik i stå

Der er ingen tvivl om, at det unge par er vildt forelskede, og René beskriver frieriet som en fantastisk følelse.

- Det føltes som om, at verden gik i stå. Det var en helt fantastisk følelse, og alt var bare perfekt, siger den ny-forlovede René til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Natacha Nikita: Vil have et barn mere

Styr på detaljerne

Denne kjole skal Hannah giftes i. (Foto: Privat)

Hannah Melissa og René har allerede fundet en dato til deres bryllup, og den 6. august siger parret 'ja' til hinanden. Og begge ser de frem til et meget romantisk bryllup.

- Brylluppet bliver rigtig romantisk på en strand, fortæller Hannah Melissa.

Og det er ikke kun datoen og ceremonien, det forelskede par allerede har fået styr på.

- Brudekjolen er også i hus, slutter en glad Hannah Melissa af.

LÆS OGSÅ: Camilla fra ‘De unge mødre’: Sådan har jeg tabt babyvægten

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.