Foto: SBS

Hannah er forelsket

Personlige problemer har givet den unge mor, Hannah, en hård start på det nye år. Men lykkeligvis ser det nu ud til at have ændret sig.

Hannah Melissa Ginic har ikke haft en nem start på det nye år. Først kom hende og ekskæresten Maks i karambolage, hvor Hannah endte på sygehuset og måtte opereres.

Hannahs mor er stadigvæk meget syg, hvilket er hårdt for den unge mor, som ikke har andet familie at støtte sig op af.

Men midt i den svære tid har kærlighedsguden, Amor, været et smut forbi.

- Jeg har fået en dejlig kæreste. Han hedder Philippe. Han er bare fantastisk, og jeg er meget forelsket, siger Hannah til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Malou Stella fortyder sin medvirken i 'De unge mødre'

Kender hinanden

Hannah og Philippe kender hinanden fra tidligere, så det er ikke en fyr, hun lige har støvet op.

- Vi har mødt hinanden igennem fælles bekendte, så vi har kendt hinanden længe, jeg ved faktisk ikke hvor lang tid, griner hun.

Philippe har, ligesom Hannah, sydlandsk blod i årene.

- Han kommer fra Frankrig, og han er 22 år gammel, siger hun og fortsætter:

- Det bedste ved ham er helt klart hans udstråling og personlighed, jeg har aldrig haft det sådan her før, siger en glad Hannah.

LÆS OGSÅ: Hannah har forladt Skive kommune

Cecilya har godkendt

Hannah fik for godt et halvt år siden datteren Cecilya hjem og bo efter en kaotisk periode, hvor datteren havde boet hos en plejefamilie. Og nu, hvor Cecilya endelig er hjemme igen, har hun brug for fred og ro, hvilket Hannah også havde i baghovedet, da hun skulle præsentere Cecilya for Philippe.

- Cecilya og Philippe har det rigtig godt nu. Hun skulle selvfølgelig se ham an, men efter et par dage, var der ingenting, siger Hannah.

Det turbulente forhold til Maks er derfor også fortid.

- Kontakten til Maks er fuldstændig slut. Jeg har da i hvert fald slet ingen grund til nogen som helst kontakt til ham, efter jeg har mødt Philippe, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’ er tilbage

Bor tæt på hinanden

Hannah er netop flyttet fra Skive til Viborg, hvilket lader til at være en god beslutning.

- Philippe bor tæt på mig nu, og jeg håber på fuldstændig ro fra kommunen, så Cecilya endelig kan få en rolig og stabil hverdag, siger den unge mor.

Ud over at Hannah er flyttet ind i et lækkert hus, så er den unge mor stadig i fuld gang med sin uddannelse på VUC.

- I forhold til uddannelse, følger det automatisk med, da VUC i Skive arbejder sammen med VUC i Viborg. Og jeg har kun halvandet år tilbage, slutter Hannah.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre' udkommer som bog

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.