Gustavs i chok over sin dates afsløring
I aften bliver Gustav taget med bukserne nede, da hans date afslører en intim detalje om sig selv, som reality-fyren ikke i sin vildeste fantasi havde regnet med.
I aftenens afsnit af 'For lækker til love' skal den skønne reality-homo Gustav igen på date med den norske reality-stjerne Magnus. På deres første date blev Gustav alt for fuld, så denne gang har Gustav inviteret til middag og drinks hjemme hos sig selv, så han kan styre sit eget indtag af alkohol.
Gustav vil nemlig ikke ødelægge daten med Magnus, som lader til at have hele pakken og leve op til alle Gustavs strenge krav. Men under middagen afslører daten noget om sig selv, som får Gustav til at udbryde "Jusus Christ" og tænke sit.
Det viser sig nemlig, at Magnus har skiftet det vilde reality-liv ud med et mere sobert liv, hvor religion er i højsædet, fordi han har mødt Gud. Eller har han? Mødet med Gud fik nemlig daten til at tilbede djævlen. Men den oplysning falder ikke i god jord hos den bramfri Gustav.
Se klippet her:
Se hvordan resten af daten går i 'For lækker til love' i aften kl. 21.00 på TV3.
LÆS OGSÅ: ‘For lækker til love’-stjerne finder kærligheden
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.