Gustavs date afslører: Derfor skal man date Gustav

Med fare for at blive svinet til kaster friske singler sig uge efter uge ud i mere eller mindre vellykkede dates med de kræsne 'For lækker til love'-singler. Men hvorfor?

I aften i 'For lækker til love' skal Gustav på date med Hamsa. Men det var først efter et par grundige overvejelser, at Hamsa sagde ja til at gå på date med den kræsne latino.

- Det var min veninde, Lise, som også er med i 'For lækker til love', der spurgte, om jeg var interesseret i at gå på date med Gustav. Først tænkte jeg, at det skulle jeg ikke, men så tænkte jeg 'fuck det' og sagde ja, fortæller Gustavs date, Hamsa, til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Gustav jubler over sin single

En anden side af homolivet

Hamsa, der oprindeligt kommer fra Afrika, har ikke altid haft et lige let liv. Netop det, at alle ikke har haft samme opvækst, ville Hamsa gerne vise Gustav på daten. Så selv om Hamsa gik ind til daten uden nogen forventninger, så var det alligevel med et håb om at få Gustav til at se tingene i et andet perspektiv.

- Jeg ville gerne have, at Gustav skulle indse, at alle ikke er ens - ligesom alle ikke har haft lige let ved homo-livet. Derfor skulle Gustav på date med en person, som han ikke er vant til, fortæller Hamsa.

Reality-stjernen fik uden tvivl ændret sit syn på Hamsa. Hamsa gik nemlig fra at være den grimmeste person, som Gustav nogensinde havde datet, til at være en 'fabulous' person - Hamsa har også kun rosende ord til overs for sin date.

- Gustav er en fantastisk fyr, der er virkelig intet ondt i ham. Det er fedt, at han kan se, at der er folk, som ikke har haft det let altid. Han har et stort hjerte, slår Hamsa fast.

LÆS OGSÅ: 'For lækker til love'-Nutellaen lever videre

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.