Gustav om aftenens date: Jeg er stadig ikke interesseret

I aften skal Gustav på date med en fyr, som han tidligere har været ude med, og det huer ikke den kræsne realityfyr.

I aften i 'For lækker til KBH' skal Gustav på date med Hamsa Yassin, som han tidligere har været på date med i 'For lækker til love'. Gustav var ikke interesseret dengang, og det har ikke ændret sig.

Gustav hilser på Hamsa på deres første date i 'For lækker til love'. (Foto: TV3)

-Så er jeg i aften på date med Hamsa i 'For Lækker Til KBH'. Jeg ved, at folk vil gå amok over, at jeg er en bitch over for Hamsa. Men jeg vil gerne fastslå, at jeg allerede på første date gjorde det klart for ham, at jeg ikke var interesseret i en anden date. Og han har selv opsøgt programmet for at få en date mere. I øvrigt ved han udemærket godt, hvordan jeg er, skriver en ærlig Gustav i dag på sin Facebookprofi. (redigeret)

Hamsa har efter den første date tabt sig 20 kilo, hvilket Gustav er meget imponeret over. Det gør dog ingen forskel for Gustav.

-Jeg har det sådan her med Hamsa: Det er ligesom, hvis man siger én gang, at man ikke kan lide pære, så bliver den jo ikke bare bedre, bare fordi du skærer den i små stykker. Men jeg har stor respekt for, at han har tabt 20 kilo, og jeg er stolt af ham, slutter Gustav. (redigeret)

Se hvordan det går Gustav og hans date i aften på TV 3 klokken 20.00.

LÆS OGSÅ: Gustavs date i vild forvandling

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.