Gustav: Jeg er lykkelig

For Gustav har det været en oplevelse at medvirke i ’Gustav og Linse på udebane’. Læs her hvad oplevelserne har betydet for ham.

Hver mandag kan man se ’Gustav og Linse på udebane’. De to realitystjerner bliver kastet ud i ekstreme situationer i en rejsereportage, hvor de for alvor kommer på udebane. Men for Gustav har det været lærerigt at være på udebane.

- Det er næsten ubeskriveligt så meget, jeg har fået som person. Jeg har rejst hele jorden rundt, og jeg tror ikke, at der er mange i denne verden på 21 år, som kan rejse så meget og leve på den måde, som jeg gør, siger Gustav til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg nyder det i fulde drag, og jeg er blevet et meget lykkeligt menneske over alle de oplevelser, som jeg har fået. Jeg har fået fede oplevelser og et nyt syn på livet.

Oplevelserne har samtidig fået Gustav til lære at sætte pris på livet.

- Jeg værdsætter meget mit liv herhjemme. Jeg har set mennesker, der har meget, til mennesker, der har ingenting. Jeg har lært, at man skal smile over livet. Jeg har haft en tendens til at blive meget sur og vred over uretfærdighed, eller hvis folk var uretfærdige. Men det, som jeg har lært, er, at når man rejser rundt, og når man oplever så mange mennesker, så skal man bare værdsætte det, man har og bare nyde det - nyd det du har, og vær glad for det du har, fastslår Gustav.

LÆS OGSÅ: Gustav: Det er hårdt at være kendt

Linse frem for en anden

Gustav er glad for, at det netop er Linse, som han har delt oplevelserne med.

- Jeg har nydt at være sammen med hende, og jeg er glad for, at det var med hende og ikke en anden realitystjerne, som jeg skulle rejse med, erkender Gustav.

Det har været hårdt

Ifølge Gustav har det dog til tider været hårdt, at være sammen 24 timer i døgnet i næsten et halvt år.

- Selvfølgelig er det hårdt at rejse med en person i så lang tid, og selvfølgelig er der mange ting, som man skal gå på kompromis med, fordi man er sammen i så lang tid, fastslår Gustav.

Gustav er dog overbevist om, at det ikke kun er ham som har haft det hårdt.

- Jeg tror også, at det har været hårdt for hende at være sammen med mig i så lang tid, indrømmer Gustav og fortsætter:

- Men vi har haft en masse fede oplevelser, og hun er blevet en tæt veninde - en rigtig rigtig god veninde. Vi har bygget et stærk venskab sammen.

LÆS OGSÅ: Linse og Gustav på afveje i Japan

På en anden planet

Der er dog ingen tvivl om hvilke oplevelser, der har været de største.

- De vildeste oplevelser har nok været Japan, Vietnam og Ghana, fordi det er så ekstremt anderledes. Det er som at være på en anden planet. Alt er bare anderledes, slutter Gustav.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.