Gustav: 'For lækker til love' er for egoistiske røvhuller

Realitystjernen gør det klart, at de kræsne singler ikke altid er lige nemme at være sammen med.

Da TV3 samlede 'For lækker til love'-singlerne i en lejlighed i København, kom de meget tæt på hinanden. Det blev tydeligt, at Rikke Chili Rasmussen ikke var en så stor del af 'For lækker'-familien som de andre.

- Jeg syntes bare, at Rikke var mega, fucking irriterende. Men jeg lærte hende bedre at kende bagefter, og nu elsker jeg dig jo, siger Gustav Andersen Salinas til Rikke i Spotlight og fortsætter:

- Men på det tidspunkt bliver man jo frustreret, når man er sammen med så mange egoer.  'For lækker til love' er jo 10 fucking egoistiske røvhuller hele bundtet. Det er det jo. Men røvhuller kan godt mødes, og så kan de elske hinanden.

LÆS OGSÅ: Såret Gustav: Min date var utro

Rikke: Det sårede mig

En af de ting, der irriterede de andre 'For lækker til love'-singler, var, at Rikke, ifølge dem, talte for meget om sin uddannelse.

- Det definerer det menneske, jeg er. Det sårede mig rigtig meget, dengang Gustav i 'For lækker til KBH' sagde: Prøv lige at hør' her, Rikke, hvorfor er det, du altid skal tale ned til os? Det, kunne jeg mærke, ramte rigtig hårdt, fortæller Rikke.

Da Gustav opdagede, hvor hårdt det ramte 'For lækker'-veninden, gik han til hende, og de fik talt om tingene.

- Det er jo også bedre, at jeg sagde det til dig in your face, end jeg stod og bagtalte dig. Fordi de andre røvhuller stod og bagtalte dig bag din ryg. De svinede dig til, de sagde de ledeste ting, og der vil jeg hellere bare sige det til dig.

I dag elsker de to realitystjerner hinanden.

Se hele afsnittet af Spotlight herunder:

LÆS OGSÅ: TV3 om 'FLTL'-date: Vi skaber ingen falsk virkelighed

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.