Gravide 'Robinson'-Kit: Babyen lader vente på sig

Den blonde realitybabe er gået ni dage over terminsdatoen, og nu begynder hun er blive utålmodig.

23-årige Kit Regina Ruprecht fra 'Robinson Ekspeditionen' er klar til at hilse på den lille ny. Men det lader ikke til, at babyen har planer om at komme ud lige foreløbig.

-Jeg var sat til den 4. november. Men jeg gået ni dage over tid, uden der er tegn på fødsel, siger Kit i dag til Realityportalen.dk.

Ni er dage er lang tid at vente, når man har gået og glædet sig i ni måneder.

-Man bliver utålmodig, og så prøver man at lægge mærke til, om der sker det mindste med ens krop, som kan indikere, at der snart sker noget. Men det ser ikke sådan ud, siger Kit.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Kit er gravid

Har forsøgt sig med alt

Maven er efterhånden stor. Billedet er fra den 6. november. (Foto: Privat)

'Robinson'-baben har prøvet at gøre en masse for at få babyen ud.

-Jeg har prøvet samtlige husmor-råd. Fysisk aktivitet, sex, stærk mad osv. Men jeg er vist et godt eksempel på, at disse ting kun virker, hvis man i forvejen er tæt på fødsel. Og det er jeg åbenbart ikke, siger en utålmodig Kit.

Det er ikke ualmindeligt at gå over terminen, når man er førstegangsfødende. Men når baby ikke selv vil ud, så skal man sættes i gang.

-Jeg skal på Rigshospitalet i morgen formiddag for at blive sat i gang. Det er ikke mit eget valg, da jeg helst vil gøre det hele så naturligt, som muligt og derfor håber jeg at slippe for de ve-stimulerende piller, som jeg ellers skulle starte på dagen efter. Forhåbentlig skulle det sætte gang i nogle veer, og så håber vi, at det hele bare kører derud af, siger hun.

LÆS OGSÅ: Se Amalie nyde livet i LA

Frygter ikke fødslen

Kit deltog i 'Robinson Ekspeditionen' i 2011. (Foto: TV3)

Kit frygtede til at begynde med at føde, men har løbende øvet sig på nogle ting, som forhåbentlig kan hjælpe hende i situationen.

-Mit mål er at kunne føde uden en epiduralblokade. Efter min brystoperation tog jeg intet smertestillende, og jeg klarede alt uden hjælp. Så jeg har heldigvis en høj smertetærskel, så nu må vi se, om jeg kan klare fødslen uden hjælp, siger hun.

Både Kit og kæresten Mikkel glæder sig til at hilse på den lille ny.

-Alle siger, at det første møde med ens lille guldklump skulle være det største øjeblik i ens liv. Så det glæder jeg mig meget til. Og så glæder jeg mig også til at se Mikkels reaktion, når han får hende i armene første gang, slutter Kit, som også afslører, at datteren skal hedde Emina.

LÆS OGSÅ: Ulven jubler: Har købt sig ind i ny bar

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.