Gravide Megan Fox: Vi skal stadig skilles
Selvom de venter barn nummer tre, skal Megan Fox og Brian Austin Green stadig skilles.
Forleden chokerede Megan Fox alle, da hun mødte op på den røde løber med en smuk, gravid mave. I august søgte hun nemlig om skilsmisse fra manden Brian Austin Green, og det lå altså ikke lige i kortene, at de to skulle have et barn mere.
Det er ikke desto mindre, hvad de skal. Men det betyder ikke, at skilsmissen er afblæst. Først var der tvivl omkring, hvem der egentlig var barnets far, men kilder tæt på parret bekræftede, at det er eksmanden, der er far til barnet. Men nu fortæller kilderne altså også, at Megan Fox ikke har planer om at droppe sin skilsmisse, det skriver TMZ.
Kilderne fortæller, at graviditeten var noget, der bare skete, så det var ikke planlagt. Parret har været meget tæt, selv efter skilsmissen blev offentlig, og de er ofte blevet set sammen også uden deres børn - og nu ved vi altså, hvor tætte de har været.
LÆS OGSÅ: Derfor arbejder Megan Fox kun 20 dage om året
Skilsmissen kan koste dyrt
Årsagen til, at skilsmissen ikke bliver afblæst, selvom parret forsøger at arbejde på forholdet og nu kan se frem til en familieforøgelse, skyldes økonomien. Der vil nemlig være alvorlige konsekvenser for Megan Fox ved at trække skilsmissebegæringen tilbage.
Det er nemlig Megan Fox, der hiver pengene hjem i forholdet, og derfor har Brian Austin Green også fået tilkendt underholdningsbidrag og børnepenge. Men de penge, hustruen har tjent, efter hun søgte skilsmisse, har manden ikke noget krav på, og det inkluderer honoraret for den seneste 'Ninja Turtles'-film.
Men der er også nogle økonomiske konsekvenser ved at gennemføre skilsmissen. Med et tredje barn på vej vil Brian Austin Green formodentlig blive tilkendt et endnu højere underholdningsbidrag, end han allerede har fået, så uanset hvad Megan Fox vælger, vil det koste hende. Men mon ikke, hun har råd til det?
LÆS OGSÅ: Megan Fox: Han er ikke faren
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.