Martinna fra 'De unge mødre' (Foto: Janus Nielsen)

Gravid ung mor: Fødslen skal ikke på tv

Martinna skal inden længe føde sit andet barn, men hun vil ikke have tv-seerne med til fødslen.

Martinna Petersen fra 'De unge mødre' kan blive mor til to når som helst. Hun er 37 uger henne i sin graviditet, og alt er klar til fødslen, men når den går i gang, har hun ikke i sinde at ringe til filmholdet fra Kanal4.

- Jeg har valgt, at 'De Unge Mødre' ikke skal med til min fødsel. Det er for mig meget privat, og jeg ved, at jeg ikke ville kunne lægge mit fokus, hvor jeg skal, hvis der samtidig er et kamerahold i nakken på mig, fortæller Martinna til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Det er også meget vigtigt for mig, at der er ro efterfølgende, og at vi har tid til bare at være os og nyde den første tid. Jeg ved ikke endnu, hvornår jeg åbner dørene op for kameraholdet efter fødslen. Vi tager det stille og roligt.

I den nye sæson af programmet, som har premiere i aften, kan man følge Martinnas graviditet tæt. Optagelserne sluttede for et par uger siden, og man kommer altså med næsten helt frem til fødslen, og Martinna glæder sig til at dele det, der har fyldt deres liv i snart 9 måneder, med seerne.

LÆS OGSÅ: Se Martinnas SMUKKE graviditetsbilleder

Søsteren skal tage imod Elliot

Den unge mor glæder sig dog endnu mere til at blive mor til to, og i weekenden nåede hun en vigtig milepæl, da hun rundede de 37 uger i sin graviditet. Det betyder nemlig, at hun nu kan få sin drømmefødsel.

- Vi er helt klar til fødslen nu. Jeg skal jo føde hjemme, og alt ligger klar til at give Elliot den bedst mulige start på livet. Jeg er meget spændt på hjemmefødslen, og jeg glæder mig til at han lige om lidt er her, siger Martinna med et smil.

Martinna har beskrevet sin drømmefødsel på sin blog, hvor hun blandt andet fortæller, at hun gerne vil have, at det er hendes søster, der tager imod Elliot, når han kommer til verden. Milan blev født to uger før termin, så Martinna tror og håber på, at lillebror også kommer før tid.

LÆS OGSÅ: Martinna i chok: Sønnen hentet af ambulance

LÆS OGSÅ: Martinna afslører: Sådan mødte jeg Mikkel

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.