Foto: Privat

Gravid paradiso afslører: Så meget har jeg taget på

Det har bestemt ikke været en nem graviditet for Christina Maria.

I august afslørede den tidligere paradiso Christina Maria, at hun og kæresten bliver forældre i starten af december. Allerede dengang fortalte hun, at graviditeten bestemt ikke havde været nem, og selvom hun nu er langt henne, døjer hun stadigvæk med samme problemer:

- Jeg har det rigtig skidt. Jeg kaster meget op og har faktisk kun taget seks-syv kilo på under graviditeten. Jeg regner dog med, at kiloene kommer på her de sidste par måneder, så jeg måske tager en 10-15 kilo på til slut. Men det er svært at spise så meget, da jeg er rigtig træt, har hormoner, der bare kører rundt, og jeg sveder. Så det har ikke været en nem graviditet, siger Christina Maria til Realityportalen.dk og tilføjer:

- Jeg kan jo rigtig godt lide at træne, så jeg prøver at få gjort det lidt, men det er svært, når jeg er så skidt. Jeg har også meget ondt i lænden. Jeg forsøger at tænke positivt, men det er nu ret hårdt det hele. Jeg får dog passet min skole, men jeg har meldt mig syg fra mit arbejde i Fitness. Det er sgu for hårdt med det.

Christina Maria og kæresten venter en lille dreng, som de dog endnu ikke har bestemt et navn til.

Se billederne af Christina Marias voksende mave øverst.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Christina Maria afslører kønnet

LÆS OGSÅ: Gravid paradiso søger hjælp: Hvad skal min søn hedde?

LÆS OGSÅ: Christina Maria fra ‘Paradise’: Her er min kæreste

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Tidligere ‘Paradise’-deltager er gravid

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.