Gravid 'Paradise'-babe: Så meget har jeg taget på

Den smukke Camilla Normann Olsen er blevet en del større under sin graviditet.

Inden længe venter en familieforøgelse for de tidligere 'Paradise'-deltagere Camilla Normann Olsen og Yakub Lyngholt Çeper. Der er nu blot fem uger til, at lille Caya kommer ud. Heldigvis døjer Camilla hverken med de helt store vægt- eller graviditetsproblemer.

- Jeg har lidt kvalme og er begyndt at få nogle smerter i bækkenet, men det er faktisk de eneste gener, som jeg har. Og jeg har kun taget 13 kilo på. Faktisk havde jeg regnet med at tage mere på, så det er positivt nok, siger Camilla til Realityportalen.dk og tilføjer:

- Og vi har også efterhånden ret godt styr på det hele til fødslen. Vi mangler kun at hente barnevognen hjem, men den henter vi først, når jeg har født. Og så mangler vi småting som vådservietter og sådan noget. Men det køber vi først, når jeg har født.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Camilla: Graviditeten var ikke planlagt

Hårdt at studere med et barn

Selvom Camilla i en alder af kun 20 år bliver en ung mor, ser hun mest sin alder som en fordel.

- Fordelene ved at blive ung mor er helt sikkert, at jeg får mere tid sammen med min datter, og jeg tror også, at jeg vil kunne have lettere ved at forstå og sætte mig ind i hendes teenage-år, da jeg jo stadig er ung, når hun kommer dertil, forklarer Camilla og tilføjer dog:

- En ulempe kan så være, at det bliver ekstra hårdt nu, når jeg skal færdiggøre min uddannelse. Men nu er vi jo to om det, så jeg ser det faktisk ikke som nogen stor ulempe overhovedet.

Camilla føler efterhånden, at hun har ventet længe på datteren Caya, og glæder sig meget til, at hun kommer ud.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-par afslører barnets navn

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.