Grædende Camilla Framnes i chok
Den tidligere 'De unge mødre'-stjerne venter sit tredje barn, og for nyligt fik hun sig noget af en overraskelse, der medførte tårer i stride strømme.
Tilbage i december blev det afsløret, at Camilla Framnes fra'De unge mødre' venter sit tredje barn. Hende og hendes forlovede Kevin har siden da nydt tiden som kommende forældre og ser meget frem til familieforøgelsen. For nyligt fik Camilla sig dog noget af en uventet overraskelse.
- Jeg havde for lang tid siden aftalt med min veninde, at vi skulle op til hende at spise brunch - en ”dobbelt-date”, så vores mænd skulle mødes for første gang. Da jeg går ind i gangen hos hende, får jeg pludselig øje på min mor, søster, niece og veninder. Jeg taber fuldstændig og aldeles kæben, skriver Camilla på sin blog og tilføjer:
- Der babyblå balloner overalt, og der er dækket det fineste bord med alt mulig lækkert mad og kage.
LÆS OGSÅ: Camilla Framness om graviditet: Frygter kiloene
Tårene trillede
Camilla har, trods at det er hendes tredje graviditet, aldrig fået holdt et babyshower før. Det kom derfor fuldstændig bag på hende og gjorde hende meget rørt.
- Tårene triller selv, imens jeg sidder at skriver dette her, skriver Camilla på bloggen.
- Jeg føler mig så ufattelig heldig at være omgivet af så gode veninder og mennesker, der tænker på mig. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget det betyder, slutter 'De unge mødre'-stjernen.
Få mere at vide om Camilla Framnes og overraskelsen på hendes blog HER!
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes afslører barnets køn
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.