Martin måtte se sig slået ud af 'X Factor'.(Foto: James Thisted)

Grådkvalt Martin røg ud af 'X Factor'

En grædende Martin måtte forlade talentprogrammet i aften.

Drengene fra VKation var i sidste uge i farezonen, men duoen klarede frisag i denne uge og blev sendt sikkert videre sammen med Chili, Morten og Mia. I stedet måtte Martin og Samanta synge igen og kæmpe for overlevelse i talentprogrammet.

Martin gik på scenen med en stille sang til kæresten Mia, der allerede var gået videre, og tårerne trillede ned ad kinderne på både hende og flere medlemmer blandt publikum, mens også Remee var tydeligt rørt.

Det var dog ikke nok til at sende ham videre i konkurrencen, og med stemmerne to til én sendte dommerne Samanta videre. Til stor skuffelse for Martin, der dog var stolt af sig selv.

- Det har jo været en rejse. Jeg har fået mig kæreste - hvilket jeg ikke havde forventet. Det er hårdt at stå her. Det hele vender i maven, og jeg har aldrig haft det, som jeg har det nu. Men jeg kunne godt se, at Samanta måske var lidt bedre end mig i aften. Jeg er stolt af min præstation, selv om jeg lige har stået og tudbrølet, sagde Martin på scenen, umiddelbart efter han var blevet stemt ud.

Se flere billeder fra aftenens 'X Factor' i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: Martin forlader ‘X Factor’-Mia

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Martin: Mia er den første, jeg virkelig har elsket

LÆS OGSÅ: Nyt ‘X Factor’-par: Sådan blev vi kærester

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.