Gøtte svarer igen: 'Robinson' har ødelagt vores liv
'Robinson Ekspeditionen' har været en hård omgang for Gøtte, Stefan og parrets to børn.
Årets udgave af 'Robinson Ekspeditionen' har ikke været nogen fornøjelse for Gøtte Fransson og manden Stefan. Begge har måttet høre på meget kritik fra seere og de andre deltagere, og i dag fortryder Gøtte, at hun meldte sig til programmet.
- Jeg tror godt, at produktionen kan se, at de har lavet rav i den. Det er første gang, de laver par-'Robinson', så faktisk kan de ødelægge fire menneskers liv. Og det har de gjort for mig, Stefan og vores børn, siger Gøtte til Realityportalen.dk.
- Jeg tror, at de fra starten af har haft en skjult agenda med vores deltagelse, men sket er sket. Vi må bare se sandheden i øjnene og indse, at vi nu er hadet af halvdelen af Danmarks befolkning.
LÆS OGSÅ: DRAMA til ‘Robinson’-fest: Gøtte i tårer
Børnene er hårdt ramt
Det er især Gøtte og Stefans børn, der er hårdt ramt af de mange hadske kommentarer, som parret bliver mødt med efter deltagelsen.
- Jeg tog kontakt til TV3 og sagde, at nu måtte de træde i karakter og skaffe en psykolog til vores børn. Det er vigtigt, at de kommer hele igennem det her. Og det handler ikke om, at vores børn er flove over os eller synes, at vi er dårlige forældre.
- Det handler ganske enkelt bare om den behandling, som vi har fået. Vores datter brød sammen den anden dag, fordi hun på Facebook så, at der stod, at der skulle sættes en lænke på mit ben, og så skulle jeg smides i havnen.
Årets sidste afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' er netop gået i gang på TV3, og alle deltagerne er samlet på hotel Nimb i Tivoli for at fejre sæsonens finale.
LÆS OGSÅ: Gøtte-kritiker står frem: Hun gør mig arrig
TV3: Vi er kede af det
Hos produktionen bag 'Robinson Ekspeditionen' slår man fast, at man aldrig har haft en skjult agenda mod Gøtte og Stefan.
- Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at det er sådan, de har det. Vi er kede af, at de er er par, der har delt vandene. Men det er jo svært for os at forudsige. Vi håber det bedste for dem i fremtiden, siger TV3’s programredaktør Jesper Kynde til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Seerne hader ‘Robinson’-Gøtte: Truet på livet
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.