Glad stormester: Godt arbejde, Rasser!
Medlemmerne af logen skulle udvælge en stormester, og valget faldt på Nicolas - takket være Rasmus.
I denne uge er 'Paradise'-logen blevet etableret, og i går blev Nicolas udnævnt som stormester og dermed leder af logen. Gennem hele spillet har Nicolas kørt et dobbeltspil, og det var så småt gået op for Martin, hvilket gjorde stormester-titlen endnu vigtigere.
- Det betyder alt for mig at blive stormester. Martin havde så småt luret, at jeg var ude på "ballade". Derfor er det utrolig vigtigt for mig, at min plan, om at Martin eller Stolle kommer til at tjekke ud, lykkes - og til det mål er titlen som stormester et skridt i den rigtige retning, forklarer Nicolas til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Mr. Paradise: Lige så vigtigt som at vinde spillet
Dobbeltspillet blev ødelagt
Da stormesteren skulle udnævnes, pegede Nicolas på Jack, men det var udelukkende af taktiske årsager.
- Jeg var klar over, at Rasmus ville snakke mig op, så jeg blev stormester. Så jeg lod det være op til ham. Malene, Nathja og Rasmus var aldrig gået med til, at en helt ny gæst skulle være stormester, så det var bare et spørgsmål om tid, før Jack indså, at det ikke blev ham. Jeg følte, at det var vigtigt for mig at vise Jack noget tillid, så jeg må sige "Godt arbejde, Rasser", siger Nicolas med et smil.
Titlen som stormester er dog ikke udelukkende positiv.
- At jeg bliver valgt som stormester betyder også, at jeg blev nødt til at offentliggøre, hvilken gruppe jeg stod i. Så mit dobbeltspil blev ødelagt her.
LÆS OGSÅ: Nathja: Logen betyder alt
Er overbevisende og troværdig
Nicolas har virkelig formået at få alle til at tro, at netop de spiller sammen med ham, og det, tror han, har fået titlen i hus.
- Inde på hotellet virker jeg som ham den troværdige, som alle kan med. Jeg havde aftaler med folk på kryds og tværs, og derfor var folk ikke bange for, at jeg skulle blive stormester. De spillede jo sammen med mig, så det var klart med til at gøre processen lettere, siger han og tilføjer:
- Jeg er god til at overbevise folk, og ofte er det til min fordel!
LÆS OGSÅ: Nicolai fandt kærligheden på Instagram
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.