Glad Louise stortrives på Fyn
Job og en velfungerende familie får smilet frem hos den unge mor.
Lykken tilsmiler Louise Papanicolas, der tidligere var med i 'De unge mødre'. I dag er hun ikke længere alenemor, men nyder livet i de landlige omgivelser på Fyn med sin mand og børn.
- Jeg har det rigtig godt for tiden. Jeg har jo fået barn nummer tre, er blevet færdig med uddannelse og fået arbejde, så det kunne faktisk ikke være bedre, fortæller Louise Papanicolas til Realityportalen.dk.
Foruden den sidste fyr i flokken, der er et år, så er Louise også mor til Sebastian og Tobias.
LÆS OGSÅ: Louise: Jeg troede, jeg skulle være grim og kedelig
Går i normalklasse
Sebastian, der efter sommerferien starter i 3. klasse, har siden barndommen haft adfærdsvanskeligheder. Men i dag fungerer han i en normal klasse.
- Han har gået i en almindelig klasse i et år. Sebastian har støtte 10 timer om ugen. Men det går rigtig godt med den støtte, som han får. Nu er han også så stor, at han selv kan sige fra, når, han synes, det bliver for meget, siger Louise.
Lillebror Tobias begynder i 1. klasse efter ferien.
LÆS OGSÅ: Louise Brylle: Ferie med ekskæresten
Ikke mere 'De unge mødre'
Selvom Louise er begejstret for 'De unge mødre' og nyder at være til reunions med de andre deltagere, så skal seerne ikke forvente at opleve hende og familien på skærmen igen.
- Jeg kommer nok ikke tilbage i 'De unge mødre', for min kæreste er jo ikke så glad for det, fortæller hun med et smil.
I stedet kan seerne se de nye afsnit af 'De unge mødre' hver tirsdag på Kanal 4 kl. 20.00.
LÆS OGSÅ: Amanda Sisse: Sådan holder jeg ferie med William
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.