Gigantløn til Mads Langer
Det kan godt betale sig at være en af Danmarks mest eftertragtede navne på musikscenen.
Mads Langer kan kun grine højt af dem, der eventuelt har fortalt ham, at han skulle få sig en uddannelse, fordi man ikke kan leve af musik. Han høvler nemlig penge hjem i uhørt omfang, viser det seneste regnskab fra musiksmeden. I alt udbetalte han sig selv 5.262.744 kroner i løn sidste år.
Det svarer til, at Langer havde en månedsvis på vanvittige 438.562 kroner! Det er mere end det dobbelte af, hvad han gav sig selv i løn året før og skyldes, at hans bruttofortjeneste steg med knap tre millioner kroner.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: 'Paradise'-Melissa har født
Så der er rigeligt råd til at forkæle kæresten Julie Lillelund, som han for nylig flyttede sammen med. Det betyder også, at han har råd til at indrette deres fælles hjem, efter at Julie smed nogle af hans ting ud, da hun rykkede ind.
- Der er røget rigtig meget ud. En masse tøj, som ikke længere kunne bruges. Nogle af beslutningerne var jeg inde over, har Mads Langer tidligere fortalt HER&NU.
Og han og Julie behøver ikke frygte for den umiddelbare fremtid. Til trods for at han gav sig selv den høje løn, er der masser af penge på kistebunden i firmaet, der har en svulmende egenkapital på intet mindre end 4.367.257 kroner.
LÆS OGSÅ: Så lidt tjener Kim Kardashians rugemor
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.